mandag den 26. august 2019

OP OG NED I HAMBORG

Egentligt, ville det jo være rart, at kunne sige tak for en fantomisk weekend i Hamborg, men ikke mindst Peter Bo´s røvtur med efterfølgende hospitalsophold, trækker naturligvis pænt meget ned på den - ellers - farlig fine stemning. Jeg talte med en fortrøstningsfuld Peter søndag eftermiddag, hvor han ventede på at blive udskrevet fra hospitalet. Status var: blå mærker, et blåt øje og en hage der var blevet syet med et par sting.

For nu at blive ved røvturene var familien Appel vist også nede at ligge en 3-4 gange, uden dog at komme helt så galt af sted, og "NEJ" der var IKKE sprut involveret.

Alt dette til trods, var det sgu et fantastisk løb, hvor både vores super- soigneur Dellen, men -ikke mindst - tusindvis af entusiastiske tyske supportere, gjorde det til en mindeværdig oplevelse at piske rundt i das Vaterland.

Den buttede bagdel bestående af ungdoms-afdelingen ( Marc- Martin og Mathias) suppleret af deres aldrende oppasser Møller (i daglig tale 4M), lagde forrygende ud, og passerede 100 km. med en snitfart i omegnen af +37 km/t, hvor vi sagde pænt tak og farvel til den dynamiske "pansjo-duo" bestående af en flyvende Morfar og Håbet i rekord tempo. 4M gennemførte de 160 km. i fint stil, hvor især senior i gruppen havde stor glæde af flere ihærdige skub på de sidste stride bakker.

Rolf forlod 4M inden for de første 10 km., og kom - ligesom Appel senior - i mål med ca. 40 km/t; Det er fandme flot "gået", men Nikolai Appel må alligevel kåres til Humleriddernes "man of the race" hvor han - hele 3 styrt til trods - formåede at komme i mål indenfor få minutter efter Raketten, som - traditionen tro - racede sig igennem på en supertid med ca. 44 km/t i snitfart.
At Raketten så, i det samlede resultat, faldt en hel placering tilbage i forhold til sidste år, og "måtte nøjes med" en slutplacering som nummer 75, det taler vi ikke om. Ligesom vi heller ikke taler om alle de ting som Møller formåede at glemme i denne weekend. Tak for hjælp til det hele forøvrigt.
Kære løbsdirektør.
Fyr den af - startblok E er 100 % bereit.


Håbet byder op til "DAS SOREN TANZ", kun for
at sikre sig, at das kønne fraulein ikke misbruger hans
mobil, og ringer til Mutti.
Tak for en - trods alt - dejlig weekend, Tak til tropsfører Morfar for at føre os rimeligt frelst igennem alle das strabasser, og slutteligt naturligvis rigtig god bedring til Peter Bo.

J. Møller

4 kommentarer:

briiis sagde ...

Tillykke til alle- godt gået og god bedring til Peter Bo

Vi andre har døjet med varmen på stenbroen, men ser frem til stille og roligt rullen af, hen over efteråret

Håbet sagde ...

Jeg tilslutter fuldt og helt Møllers gribende beretning og takker for en herlig tur i godt selskab.
Ses på landevejen

Bedste hilsner

Søren (jeg faldt slet ikke :-))

Jacob sagde ...

God bedring Peter.
Flot kørt alle sammen
Vi ses på landevejen.

Søren Granskov sagde ...

Flot kørt gutter, og glædeligt at høre I har haft en Sehr Schönes fart... til trods for flere uheld og styrt.
Efter at være blevet rigtig glad for at læse, at lidt kolde omslag, plastre og sysnor, kan udbedre skaderne, så er vil jeg endnu engang gerne tage diskutioner op omkring de numerologisk uenigheder i klubben, og muligheden for at slippe af med navnet “styrt”, nu hvor der er nye bejlere der kan kandidere til af navnet!

God bedring til Peter, håber snart at se dig og de andre riddere på landevejen igen :)