tirsdag den 8. marts 2016

DET SNERPER - DET SNERPER

Så køb dog for fanden det ur, og lad os få det overstået...... Føler man sig snart parat til at udbryde;
Meen udover spam, sker der jo ikke det helt store - på bloggen - denne vinter - okay CC holder fanen højt i skoven, mens Jacob indfrier sine ægteskabelige løfter, og på sigt, kan holde liv i vores ellers hensygnende ungdomsafdeling.

Men boys "DET SNERPER". Weekenden truer med tocifrede varmegrader, så man skulle måske alligevel overveje, at lappe den gamle racer.

3F (fittens flotte fyre) har faktisk mønstret massivt fremmøde hele vinteren, kun Morfar og Faster Claus
har haft længerevarende afbuds perioder, hvor træningen hvor foregik hos Fidel på Cuba.
Vanen tro, træner Dellen - bogstaveligt talt - røven ud af bukserne, med et siddesår til følge, mens Pastoren, Polledrengen, Håbet, Papkassebestyreren, og ikke mindst familien Traktor er oppe på den stoooooore WATT klinge.

Selv lieber bruder 
skulle efter sigende være spottet, men man kan jo så meget nu til dags (photoshop), så vi lader rygtet stå. (velsagtens lidt lis´som "den sidste rejsning").

Raketten og Morfar har tilladt sig en lidt længere julepause denne sæson, men lidt som erantis og vintergækker, ligger de på lur, for at springe ud når som helst.

J. Møller har ligget i tung træning - med maskiner - hele vinteren, og jeg tror sgu det virker, jeg føler mig i hvert fald tungere. Onsdag har jeg dog tilmeldt mig en dobbelt spinning udflugt, så kan jeg nok hænge på til Veksø.