torsdag den 23. oktober 2014

GF 2014

Konturerne af en generalforsamling er lige så langsomt ved at dukke op i det fjerne, og saunatropperne var således på lokalebesigtigelse onsdag aften, og kunne konstatere at såvel flag, som rød løber er på plads.

Vi mangler p.t 18 stk suppe tallerkener, som, i henhold til traditionen, er i børnestørrelse, og udstyret med de fineste Disney figurer. Skulle du være udstyret med slige, så kontakt venligst Harder A.S.A.P., som ellers vil misbruge klubbens formue til dette indkøb.

Harder og Bruder forventes at stå ved suppegryderne i klubhuset lørdag kl. 16, hvor dørene altså åbnes. Som noget helt nyt, får du i år mulighed for at sætte dit helt eget personlige præg på ballet, idet alle starter med opstilling af borde, samt fri leg med pynt og duge.

Styrt og Polledrengen har tjek på hovedretten, mens Raketten traditionelt står for desserten.

PS. Har du lidt musik på mobil, pad eller lignende, har gympigerne et anlæg. Dermed IKKE være sagt, at vi skal danse.

Nedenstående er et foreløbigt udkast til dagsorden, som kan anvendes efter for godt befindende.


Hakkeorden for Humleriddernes GF 25/10 – 2014




1.   Valg af dirigent (Morfar eller Rolf)
2.   Valg af referent.
3.   Næstformandens beretning. (Styrt)
4.   Tårevædet afsked med formanden, som alligevel ikke får lov til at stoppe.
5.   Forårstur til Mallorca. (J. Møller m.fl. – ikke mindst the boys in pink).
6.   Alpetur (Håbet m.fl.)
7.   Hamburg/Berlin (Dellen) Skal vi have en tur til Tyskland med på traditions listen.
8.   Bastrup sø (Dellen igen)
9.   Regnskab (Manden med papkassen)
10.              Zikel tøj (Styrt og Poul m.fl.)
11.              Årets ridder. Juntaen indstiller Håbet eller Dellen for deres store        indsats sæsonen igennem.
12.              Valg/genvalg af festudvalg. Det foreslås at dette udvalg vælges FØR midnat; Så er der vel en chance for, at de udvalgte kan huske at de er med.
13.              MTB eller sauna.
14.              Er pausestedet helligt.
15.              Evt. Optagelse af nye medlemmer. (Troels og Claus) Valget står vel p.t. mellem en tur i analslyngen, og/eller afsyngelse af Appels officielle Humleriddersang. En kombination af begge kunne være flot.

  1.   Fri leg.
I forbindelse med vores research til denne GF, er juntaen kommet i besiddelse af
dette dokument, vist nok fra FORCE´s seneste personalefest.
Vi tænkte, om Peter og Styrt, evt. ville kunne medbringe vareprøver af disse
SÆRLIGE FORLYSTELSESAPPARATER,
som jo da nok ville kunne anvendes i den frie leg efter midnat.