søndag den 26. juli 2009

"Ualmindeligt sejt tøj"

På min ensomme tur til Holbæk og retur overhalede jeg en gut op ad en bakke med en prikket bjergtrøje. Han hentede mig ved det røde lyskryds ved toppen af bakken og sagde, at det nok var mig, der skulle have haft hans trøje. Det viste sig, at han lå og trænede til en dobbelt ”Iron Man” i Birmingham, så af ren respekt fulgtes jeg med ham i 10 km mod Roskilde, hvorefter hans træningsprogram bød ham at stoppe ved bageren i Gevninge. Undervejs fik han set nærmere på mit grønne Humleriddertøj og komplimenterede det, som ualmindeligt sejt. Det kom jeg til at tænke på, da jeg i dag spottede en flok Riddere ca. kl. 19.40 på Hillerødmotorvejen ved RING4. Jeg sad i min bil og dyttede diskret af jer. Det tøj er sgu sejt!!!

 

Hilsen Rolf