onsdag den 31. januar 2007

DER TRILLES LØRDAG KL. 9


Formanden har TALT. Solen skinner lørdag kl. 9

STORT TILLYKKE TIL PALLE

Kære Party Palle
Kram og te´løk; I en ultraskarp slutspurt med Rolf og Søren "Styrt", formåede du, formandens ufine tricks til trods, at komme ind på den altafgørende 4. plads.
I tilfælde af gevinst, har du udbedt dig sokker i den gråtonede afdeling, hvorfor jeg tror at nedenstående, lige må være dig. ( De eftertragtede netstrømper er altså stadig i spil). Duften af ged må du så ha´ tilgode.

Lige et par yderligere kommentarer:
Jeg har været fraværende et par gange, og kender ikke "KULFJÆS".
Søren, du kører bare med bloggen. Synes faktisk også du er ved at vokse ud af dit alter ego "Styrt" - Hva´ med Kloge Åge??

lørdag den 27. januar 2007

UNDERSKRIFTS - INDSAMLING



På utallige opfordringer fra bestyrelsen gennemføres hermed årets første. og hvem ved- formentligt eneste - underskriftindsamling. Skulle andre end Briis, Ole og Hakke falde over dette indslag, inden julen (skal vi springe ud i det og sige 2007), så gi´ li´et pip.
I.h.t. verserende rygter skulle nummer 4, som skriver på bloggen, have endog meget gode chancer, i den, her på bloggen, ugentligt tilbagevendende konkurrence om et par let brugte netstrømper. ( De er sorte, og lugter lidt af ged - et absolut must)
I modsat fald sendes "ziklingerne" på en længerevarende verdensomsejling.

onsdag den 24. januar 2007

WEEKENDENS STRABADSER


Briis vil gerne køre lørdag, medmindre at det bli´r for koldt; Er der andre bud??

søndag den 21. januar 2007

JEG ER HER DA ENDNU


Briis har vel lidt ret i, at det skrivende fremmøde på denne blog, må betegnes som beskedent. Behovet er vel p.t. ikke større. Omvendt må man sige at det måske ville hjælpe, hvis flere lavede "posts" ( emner). Det kræver blot en invitation herfra, som jeg da gerne sender. Meeeen - rolig nu - det er jo ikke nogen sur pligt at blogge, så giv tid - giv tid.
Ugens prøvebillede: En zikel-blogger, vi lader ham vralte et par uger endnu.

mandag den 15. januar 2007

SÅ TRILLES DER SØNDAG KL. 9


Formanden er forhindret lørdag, så vi kører da selvklart søndag istedet.

onsdag den 10. januar 2007

HOVEDET PÅ BLOGGEN




Med reference til formandens opfordring vedrørende alle ziklisters lidt mere aktive deltagelse i dette nye "blog-tilskud", føler jeg (web-moster) trang til at uddybe et par ting.
Jeg skal alligevel i "embedsmedfør" forsøge at holde mig ajour med nye tiltag indenfor IT-området, og fandt at bloggen kunne være en god, sjov og ihvertfald gratis måde, at lave den WEB/blog, som vi indimellem har gasset lidt med. Så får jeg også lært at arbejde med en sådan, og jeg kan allerede nu afsløre at alle kan deltage. Det er stort set som at sende en mail.
Bloggen er faktisk lavet "med venstre hånd", og det har ikke taget specielt lang tid at sætte den i scene. Nu skal bloggen selvfølgelig vise at den kan bruges i praksis, MEN jeg synes absolut IKKE at I skal føle jer presset til at anvende et medie som I ikke er helt sikre på, hvorfor vi nok bør fortsætte med at maile en stund endnu.
Skulle det - mod forventning - vise sig at bloggen ikke er anvendelig, vil det ikke være noget som ødelægger mit gode humør.
Husk at vi triller lørdag kl. 9

tirsdag den 9. januar 2007

6-DAYS LØB



FORMANDEN MENER AT VI FORTSAT HAR LIDT AT LÆRE AF PROFFERNE, OG HAR SET AT DER STADIG ER BILLETTER TILBAGE TIL AFSLUTNINGSDAGEN
TIRSDAG D. 6 FEBRUAR
EN SIDDEPLADS KOSTER 270 KR.
KOMMER DU???

torsdag den 4. januar 2007

60´er - FEST


Hej Party-aber!!
Jeg har ad omveje erfaret at visse ziklinger overvejer fuldstændigt at spolere såvel form, som intelligensniveau, i forbindelse med 60´er festen i Herlev Hallen lørdag d. 3 februar.
Hvor mange - udover Palle - skal Herr Sandau - om muligt - skaffe billetter til.
Nedenstående link gi´r lidt xtra info.
http://www.herlevidraet.dk/tresser-fest.htm

mandag den 1. januar 2007

HAPPY NYT ÅR

HEJ IGEN OG RIGTY GODT NYTÅR.
Håber at alle kom godt og rimeligt tørskoet igennem strabadserne.
Tak for en hugli´ zikeltur i lørdags til " the filthy few ", som ved den efterfølgende evaluering hos Søren Styrt fik tænkt store tanker, og således er nedkommet med nytårsfortsætter som p.t. omhandler:

Lolland rundt er ikke opdateret, men plejer løbe af stabelen sidst i juli måned.
Lidt mere jordnært er naturligvis weekendens styrkeprøve; Tør man foreslå, og håbe på stort fremmøde, lørdag kl. 9.00 for enden af Køllegårdsvej.