mandag den 26. december 2016

Jule og nytårstur DOBBELT up

Kære riddere
Julesulet skal rystes lidt af
på cyklen eller i sauna?
Derfor byder jeg op til kur
imorgen på en tirsdagstur
i skoven ved parkeringsplads
kl. 9.30  humleridderdress

søndag skal vi også ud
og have lidt vind på den røde tud
det bliver dog først klokken tolv
til nytårstur det hele hold?

Rolf

tirsdag den 20. december 2016

Billedresultat for xmas bike
RIGTIG GLÆDELIG JUL
SAMT ET FANTASTISK NYTÅR
TIL ALLE

skjoldnæsholm

Hej  

Så er der også dato på dette

 

Skjoldenæsholmløbet afvikles den 21. maj 2017.

Med omkring 2.500 deltagere sidste år, vil der også i år være en maksimum grænse på 3.000 deltagere.
Vores målsætning er ikke at lave et stort løb...... men det bedste


Vi glæder os til at se mange af jer igen, søndag den 21. maj 2017.

 

 

Morfar

 

onsdag den 14. december 2016

Bornholmertur uden sidste års "vinder"

Jeg var med frontgruppen hjem sidste år, så det lå naturligt at tage teten på endnu en tur. Min elskede kone har bare lige gjort opmærksom på, at hun havde sat sig på samme weekend i anledning af, at hun runder et skarpt hjørne. Jeg vil meget gerne holde en tale for hende i den forbindelse. Derfor har jeg trukket bestillingerne på hotel tilbage og vil det være op til den ærede forsamling, at arrangere turen. Den er absolut anbefalelsesværdig.

Rolf

lørdag den 10. december 2016

TAK for en DEJLIG dag

Det var en fantastisk frokost!! Tak til (næst)formanden for dette uforglemmelige arrangement med GRANskov på bordene. Sådan skal en julefrokost være!
Formanden for ungdomsafdelingen dukkede op.
Appels tekster til sang er bare så gode
Alt hvad ganen kunne begære var til stede
Opvarningstur med Underberg og Sauna (skræmmende)
Det gode selskab
.... og alt det andet

Rolf

Ps. Husk at skrive jer på BORNholmturen nedenfor

onsdag den 7. december 2016

KMD 4:18:4 - 2017 er nu åben

Hvem er med på denne udfordring... det kræver ingen våddragt eller speciel tricykel, men blot badebukser, cykel, løbesko og vilje og mod på at tage denne udfordring op.

Vi laver en samlet tilmelding, så vi starter sammen, og kan hygge os efterfølgende, så hvem er frisk og vil med d 17 eller 18 august :-)

KMD 4:18:4

Kære Humleridder

Kom med til KMD 4:18:4 - motionstriatlon for alle i 2017

Tilmeldingen er nu åben til KMD 4:18:4 i Odense, Aalborg, Helsingør, København og Aarhus

KMD 4:18:4 København: Torsdag d. 17. august, fredag d. 18. august & lørdag d. 19. august

 

 

 

 

tirsdag den 6. december 2016

Stop al træning - fat ketcheren

I alt sammenlignede forskerne virkningen af seks forskellige sportsgrene: cykling, svømning, aerobic, fodbold, løb samt ketsjersport i form af tennis, badminton og squash.

Resultatet viste ifølge Videnskab.dk, at dødsrisikoen i perioden faldt for udøverne af de enkelte sportsgrene med 47 procent for ketsjersport, 28 procent for svømning, 27 procent for aerobic og 15 procent for cykling.

For løb og fodbold kunne forskerne dog ikke se nogen statistisk signifikant forskel på, om personerne i de pågældende grupper levede længere end dem, der ikke dyrkede sport. 

Resultaterne betyder dog ikke, at man skal droppe fodbold eller løb, hvis det er den type sport, man bedst kan lide, påpeger Peter Krustrup. 

Man kan således måske alligevel cykle videre. 

mandag den 5. december 2016

JULEFROKOST

 

Vi mødes med en pose skiftetøj på MTB’erne ved Hjortespringshallen kl 11.

 

Skiftetøjet lukkes ind i et skab og der køres 1-1½ time i skove.

Når skovturen er færdig, er det retur til badet og skabet, hvor der bades og omklædes.

Herefter går turen til Våbenstedvej, hvor jeg forventer at stå kl med mad, snaps og øl kl. ca. 13.

 

Jeg køber det hele ind, og der betales med kontanter eller mobilepay på dagen.

 

Jeg har flg. På deltagerlisten:

Håbet, Morfar, Briis, Alex, Faster, CC, Djernis, Traktor, Bruun, Poul, Rolf, Troels, Jacob, Møller, Harder, Max og jeg selv.

 

Alle bidrag til festlighederne vil blive taget vel imod, ligesom vi igen håber på at vores egen hustrubadur vil komme med et lille indslag af nyt eller gammelt :o)

 

Glæder mig til at se jer på lørdag

næstformanden

søndag den 4. december 2016

BORNHOLM, Bornhom, bornholm

Ærede riddere af Humlen
Jeg er i gang med lovende forhandlinger med et overnatningssted i Rønne i forbindelse med Bornholm Rundt 13/8-17. Jeg har booket 12 pladser ind til nu, men jeg har brug for, at I giver en tilbagemelding nu, om I vil med. MELD TILBAGE senest på søndag 11.december. Alt efter hvor mange vi vil af sted, finder vi den bedste (billigste) måde at komme derover på.
Prisen inklussiv cykelløb, 2 overnatninger og færge bliver omkring 1000 kr. Dertil kommer transport til Ystad.

Hilsen Rolf

fredag den 2. december 2016

MTB i skoven



Skoven kalder . . . . . . . med klamme gamle baller
Lørdag kl. 10.00 ved Skovbrynet

Hilsen MTB-CC

Hamburg

Hej

 

Så er der åben for tilmeldingerne til Hamburg.

I 2017 har de lavet om så der er følgende ruter

60 km – 120 km – 180 km

 

Peter, Jesper og undertegnede har meldt os til 180 km

 

Morfar

 

 

fredag den 25. november 2016

MTB i skoven - søndag


Frisk på en MTB tur i skoven - søndag kl. 10.00?

CC Henrik 

MTB i skoven - søndag





mvh
Henrik Brun-Jensen
Energi-controller

Københavns Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Driftsområde Sundhedsvidenskab, Teknik, vedligehold og projekter
Blegdamsvej 3B,
2200 København N

TEL 35 32 79 00
DIR 35327043
MOB 23680378
FAX 35327049
Lokale Bygning 5, 05-01-05
HERJ@sund.ku.dk
www.sund.ku.dk




Frisk på en MTB tur i skoven - søndag kl. 10.00?

CC Henrik

onsdag den 23. november 2016

LØB 2017

HI boys

Som aftalt på den nyligt afviklede GF, har turudvalget haft den "lille" udfordring, at strikke vores foretrukne løb for sæsonen 2017 zusammen. Flere af løbene -ikke mindst Hamburg og Bastrup sø - har endnu ikke sat sig fast på en dato, hvilket naturligvis ikke har gjort processen nemmere.

Følgende løb kan anbefales for 2017:

Forårs løbene, hvoraf vi faktisk foretrak Skjoldenæsholm, konflikter desværre lidt med, at vi sender 10 - 12 mand til Mallorca i denne periode, hvorfor valget faldt på Grejsdal.

Marielyst er en dejlig, hyggelig og billig måde, at få en masse kilometer i stængerne på, og Pastoren og Papa Bush stiller velvilligt hus til rådighed. TAK. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, at komme afsted i.f.m. en helligdag, så vi må lige finde ud af hvornår vi kan tage afsted fredag d. 16/6.

Rolf og Søren F. (Håbet) har jo skamrost Bornholm rundt, så håbet her er, at vi kan leje et sommerhus eller lignende hvor vi alle kan humle sammen.

Bastrup Sø Rundt har jo i mange år været Humleriddernes faste afdansningsløb sidst på sæsonen, hvilket vi satser på at genindføre. Ikke mindst uanede mængder af såvel øl, som pølser plejer jo at fremme interessen, hvorfor vi allerede nu er begyndt at brygge.

Udover ovenstående løb ved vi jo allerede nu, at Håbet, Poul og Dellen tager til Dolomitterne d. 2/7, ligesom vi vel efterhånden kan betragte det som givet, at Peter, Raketten og Morfar skal zikle i Hamburg.  Vi ville faktisk rigtigt gerne have været til enten Berlin eller Hamburg, men logistik m.m. faldt - som I kan se - anderledes på plads.

Slutteligt arbejder J. Møller fortsat forsigtigt på at låne en lejlighed i Harzen ultimo august eller primo september, hvor vi jo både kan køre på MTB og racer.

Der er således nok at se til, og alle ønskes en forrygende sæson 2017.
Humlehilsen fra turudvalget (Faster - Troels - Dellen og J. Møller)

J. Møller

lørdag den 19. november 2016

Ny info om Dolomitterne

Hej igen drenge

Så er der pladser med hotel på plads
til sommerens tur til Italien , har fundet en pakke løsning i Sverige , priser er endnu ikke helt på plads
men tænkte om flere vil med sammen med Håbet , Poul og Dellen 🚴‍♀️🚴

Dellen

Sendt fra min iPhone

fredag den 18. november 2016

Tur til La Marmotte

Hej Drenge

 

Så blev der trukket lod til Dolomitterne og det blev kun til deltagelse for Håbet .

Så rigtig god tur , desværre fik Poul og jeg en nitte L

 

Så vi prøver at tage med Fitten til La Marmotte og vil derfor lige høre om

Der var andre af de ærede riddere , som vil med .

Der skulle stadig være ledige pladser .

 

Ses Dellen

 

Med venlig hilsen / best regards / viele grüsse

 

nb service & teknik  aps. / Niels Bruun

tlf / phone + 45 29620890

 

tirsdag den 15. november 2016

JULEFROKOST...

 

 

Flertallet har talt. Vi afholder den årlige julefrokost på Våbenstedvej 18B lørdag d. 10 december.

Nærmere tilgår når vi kommer tættere på :)

 

Mvh. Næstformanden (aka Styrt)

fredag den 11. november 2016

En tur i Skoven . . . . .
Er der én eller flere Humleridderne der er friske på tur i skoven?
Fx søndag kl. 10.00 ved Skovbrynet
Kærlige hilsner CC . . . . . . . hi hi




torsdag den 3. november 2016

Inspiration til de varme sommeraftener

Som at se drengene i efteårsferien


Briiis

onsdag den 2. november 2016

GF 2016 - referat

Humleriddernes generalforsamling 2016 – Beslutningsreferat 
  
Mødet blev afholdt på Elverhøjen Skole, 29. oktober 
  
Til stede: Søren Styrt (Næstformand), Henrik Djernis, Jørgen Morfar, Kim
Bruder, Troels, Rolf, Claus, Møller, Hr. Haarder, Dellen, Traktor, Raketten, Henrik CC, Niels Briis, Poul, Strammer-Max og Søren Håbet (ref). 
  
Som opvarmning til generalforsamlingen var en del riddere på spinningcykler på Østerbro. Dellen havde taget et godt initiativ og som en del af Spinning4cancer blev der givet gas i 24 timer i streg. Humleridderne var særdeles aktive og det blev siden hen nævnt som en mulighed at vi som hold booker en cykel til næste år ! 

  

Festudvalget havde inviteret til uformel sammenkomst fra kl. 16.00 

  

1. Kl. 17.20 kunne Acmet indlede generalforsamlingen og byde velkommen 
  
2. Rolf vælges uden kampvalg til dirigentrollen  
  
3. Formanden var forhindret til årets GF så Søren Styrt (Næstformand) aflægger, på trods af et noget sporadisk fremmøde i løbet af sæsonen, formandskabets beretning. Enkelte hovedpunkter fremhæves her: 


·         Ikke meget aktivitet i skoven, men flittigt fremmøde i Fitten 

·         20. Marts opstart på landevej, og fine ture rundt om fjorden og til Kronborg. God form efter de indendørs strabadser. 

·         Mallorca i maj, 10 deltagere på årets træningstur – socialt og sportsligt en fin tur, dog med forslag om at vi næste år ikke skal bo på toppen af en 6 km lang bakke. Smukt, men hårdt når man skal hjem. 

·         Nogle riddere deltog i Grejsdal – sejt gået i vådt vejr. Alle kom fint rundt. 

·         Skjoldenæsholm havde deltagelse af flere riddere – Raketten rundt på 145 km. med +40 km/t  

·         Mange gode pølseparties kunne få alle med rundt og der blev givet ekstra gas når man vidste at grillen var tændt. Claus' arrangement efter en fin Amager Rundt tur, står særligt stærkt i erindringen.

·         Jacob blev begavet med et fint sæt tvillinger – alligevel kom han på cyklen i løbet af efteråret. Godt gået. 

·         Enkelte riddere deltog i Sjælsø Rundt. 

·         La Marmotte – Peter gennemførte i flot stil. 

·         Sensommeren bød på flere ture med sporadisk deltagelse, Hamborg, Bornholm Rundt, Båstad, og ikke mindst et af denne verdens hårdeste løb, Oetzahler, hvor vi havde 3 til start. 

·         Næstformanden havde igen i år valgt at gennemføre en Iron Man – hak ved den, flot resultat. Vi håber ikke han satser på en tredje, men i stedet fokuserer på sine løbende forpligtelser i Humleridder-regi. (Det kunne måske også få ham til at sætte tempoet lidt ned...) 

·         Næstformanden afrundede sit indlæg med en opfordring til afholdelse af en julefrokost. Han vil gerne selv stå som arrangør og tidspunkt fastlægges på baggrund af en doodle-tur. (Dellen får hjælp af Poul)  

 

4. Kassereren gennemgik ganske overfladisk regnskabet og sluttede med en henstilling om en umiddelbar kapitalindsprøjtning på 500 kr. pr. mand. Panama-affæren har således også sat sit tydelige spor i vores forening, men Achmet havde en god tur.  

 

5. Formanden er stadig Formand, ligesom Næstformanden beholder sin post. Kassereren hedder, på trods af regnskabet, stadig Achmet. 

 

Under dette punkt indsneg sig en drøftelse om kaldenavne. Søren Styrt ville gerne omdøbes, da han mente at en sæson uden styrt, fald eller væltninger kunne retfærdiggøre et mindre ydmygt navn. Ønsket kunne ikke imødekommes i år. Derimod var der umiddelbar tilslutning til at Mad-Max fremover kendes ved Strammer-Max. 


Udtrykkene "Måtteøl" og "Hold på dåsen" blev anvendt i under dette punkt, uden dog at referenten kan redegøre nærmere for denne sammenhæng. 
  
6. Cykelløb i DK og udland 

Mange løb blev drøftet men intet besluttet. Der er nedsat en styregruppe med henblik på at liste de løb Humleridderne tilstræber at deltage i med fuldt hold (også kaldet A-løbene), samt en listning af de løb, hvor man kan melde sig til efter interesse, tid, ferie og økonomi. Løbskalenderen lægges på bloggen.

 

Udvalget består af Claus, Troels, Dellen og Møller. Udvalget hører gerne fra interesserede medlemmer, når der skal findes en tovholder til de enkelte løb.  

 

7. Klubtøj 

Helt overordnet er der tilfredshed med det nye tøj, dog har der vist sig interesse for jerseys med lange ærmer. Poul har i dialog med Vester udarbejdet et forslag. Der skal bestilles 30 enheder for at gennemføre bestillingen. (Indslaget kan allerede findes på bloggen.) 

 

8. Årets Ridder

 

Poul valgte, i sin egenskab af regerende Ridder, selv at pege på årets Humleridder. Han valgte at trække pinen ud og gav hver i sær en begrundelse for hvorfor den enkelte ikke fik pokalen i år. Da der kun var en tilbage, Niels Briis, stod det klart at han var kåret til Årets Humleridder 2016. Der var på forhånd sørget for indgravering. Tillykke til Niels – selvom forsamlingen vist ikke helt fik hørt Pouls begrundelse.

 

9. Musik og sang 


Ind i mellem de faglige punkter blev der sunget godt igennem. Djernis og Troubadurix sikrede som altid et højt kunstnerisk niveau.  


10. Lotteri 


I erkendelse af det noget mistrøstige regnskab og den plagede likviditet, havde Morfar tilrettelagt et lotteri og med Adserballe & Knudsen som hovedsponsor var der lagt op til stor spænding og mange midler til kassen. Hr. Møller og Troubadurix lagde roligt fra land, men tabte ganske hurtigt tålmodigheden. På et tidspunkt fik hele den ene side af bordet sidegevinster og alle ville gerne side ved siden af Raketten ! (Der var mange præmier)   

 

11. Festudvalg 2017 

 

Udvalget næste år består af Troels, Achmet, Bruder og Claus. Et enkelt godt råd til Bruder – mere cognac i suppen!!! 

    

12. Eventuelt 


Der var vist ikke noget til eventuelt. 

    
Kl. Ca. 20.30 kunne dirigenten Rolf erklære generalforsamlingen for afsluttet. Rolf havde styret generalforsamlingen med sikker hånd og sørget for en god tone under debatterne - måske et godt trick til andre GF-dirigenter: spil lidt guitar ind i mellem.. 
  
Stor tak til festudvalget og alle der i øvrigt bidrog med underholdning, godt humør og mad til denne aften i et hyggeligt og ind i mellem højtråbende selskab. 
  
Generalforsamlingen i 2017 er planlagt til lørdag den 28. oktober 2017.

 

Pbv. Håbet (ref.)


Der blev spist hummersuppe, men rundt om bordet undrede man sig - hvor var den cognac blevet af?


Dejligt ser det ud - og godt smagte den


Poul havde forberedt sig og alle fik en motiveret begrundelse for at de ikke skulle have pokalen i år - undtagen Niels, han fik den.


God appetit og vin i glasset. Det forlød at festudvalget var blevet nervøs for øl-forsyningerne.


Strammer-Max og Kompagni var flittig i køkkenregionerne - flot arbejde.

GF OG SPIN

Ved søndagens oprydning ovenpå endnu en vellykket GF, fandt vi en papkasse indeholdende et større beløb i Panamanske pesos, samt nedenstående USB dims.
Såvel dims, som papkasse kan afhentes på Køllegårdsvej, idet ingen umiddelbart kender hertil.

Raketten har taget nedenstående fotos fra festlighederne:



Mange har antydet, at dette billede er sløret, hvilket absolut ikke er tilfældet,
men derimod på allerfineste vis, illustrerer de herrers - begrænsede - udsyn
på gerningstidspunktet.

Og så var vi da også lige et smut til spinning:


Ja, du har set rigtigt. Faster har da kørt om kap med Tom K.


Find Faster


søndag den 30. oktober 2016

Trøjer med lange ærmer

Tak for sidst til alle og tak for dejlig mad til festudvalget

Som aftalt på GF
Skriv Navn   Trøje type Trøje strørelse Antal

Poul:  Tynd lange ærmer L 1 stk Tyk lange ærmer L 1 stk 

Priserne er 360,-ex moms for den tynde og 450 ex moms for den tykke

Hvis vi kommer op på 30 stk. bestillinger, så sætter vi gang i Craft 


Mvh
Poul

fredag den 28. oktober 2016

Generalforsamling 2016

Så er alle ting vedr. generalforsamlingen den 29.10.2016 ved at være på plads:

Generalforsamlingen starter i morgen kl. 17:00, og mødetiden vil være mellem kl. 16:00 og 17:00, hvor man indtil generalforsamlingen starter, kan hyggesnakke, drikke en øl og spise lidt chips.
Arrangementet afholdes samme sted som sædvanligt, nemlig i gymnastikforeningens lokaler på Elverhøjes Skole.

Sædvanlig dagsorden, hvor man selvfølglig har mulighed for at komme med indspark m.m.

Vi glæder os til at se alle friske riddere med godt humør, stor sult og tørst, vi ses.

På festudvalgets vegne, Ahmet.

lørdag den 22. oktober 2016

Udlevering af tøj

Hej drenge

Til alle de riddere som kører med på mit cancer hold næste weekend , kan I ikke gi besked om hvilke dage I evt er i fitten eller hvordan vi får overdraget tøjet ( faster , Møller , briss , Harder , Poul , håbet og Granskov )

Sendt fra min iPhone

søndag den 16. oktober 2016

Generalforsamling 29.10.2016

Hej alle.
Så er festudvalget så småt begyndt at røre på sig.
Jeg har opgjort følgende deltagere:
Dellen, Poul, Briis, Jacob, Raketten, Rolf, Morfar, Djernis, CC, Traktor, Brogaard, Møller, Troels, Claus og undertegnede.

Check lige om I er på ovennævnte liste hvis I har tilmeldt jer, og til jer som ikke har tilmeldt jer endnu:
Vi kommer til at savne jer, så skynd jer at få tilmeldingen på plads, sidste frist er på søndag den 23. oktober.

Efter udvalgsmødet den 24.10, vil I få besked om mødetid og betaling, (ja papkassen er slunken, så det kræver lidt gysser fra jer), derfor er jeres tilmelding også bindende efter den 23.10.
Konceptet bliver nok meget lig tidligere år, men det er også op til jer, da I gerne må komme med diverse input.

Glæder os til en fornøjelig aften i selskab med de gæve riddere.

På festudvalgets vegne, Ahmet.

torsdag den 13. oktober 2016

Inspiration til Harzen


Hej Humleriddere.
Nu er Mountain Bikerne snart på vej til Harzen. Måske lærer vi lidt af det her

Rolf


torsdag den 6. oktober 2016

BREAKING NEWS

Ulykke skabte kø: Traktor sad fast under motorvejsbro

Nåh - ok. Så kan jeg bedre forstå, at han aldrig kommer ud og zikler.
J. Møller

fredag den 30. september 2016

I FITTEN MED DE FITTE

Almanakken melder om efterår, og Dellen og J. Møller har allerede taget konsekvensen heraf, og frekventeret Ronnies spinning hold de sidste par torsdage kl. 19. Holdet har faktisk været udsolgt begge gange, så du skal nok melde dig til i god tid, hvis du vil være sikker på en plads.
Saunaen er stadig lun, mens øllene har været fraværende!!!!!!!!!!

Vejrguderne melder faktisk om rimeligt vejr tirsdag, hvor vi - med en spurt - vil kunne nå en sidste
T - Tur, inden mørket sætter ind. Weekendens zikling vil jeg overlade til jer andre.

J. Møller

torsdag den 29. september 2016

GENERALFORSAMLING 2016

Lieber humleboys.

Så er der præcis en måned til årets generalforsamling, som løber af stabelen

LØRDAG D. 29/10 KL. ?

Årets festudvalg består denne gang af stjerne kvartetten Happy Harder, Faster Claus, Lieber Bruder og Raketten som tovholder. Så bli´r det jo ikke meget større, og rygterne vil vide, at cognacsuppen (undskyld hummersuppen) allerede er bestilt, ligesom Rolf har stemt sin guitar, skjalden Appel pønser på endnu en fantastisk sang, og Håbet har hvæsset pennen (forberedt sig på, at foretage et skriftligt angreb - i.h.t. "Den danske ordbog").
J. Møller har reserveret lokalet, og stillet lidt øl på køl, så mangler vi vel egentligt bare jeres tilmeldinger.

J. Møller

PS. Den kvikke læser (der er vist stadigt enkelte tilbage) har muligvis bemærket, at vores diaswidgets (det hedder de altså) som længe har vist fotos fra Humleriddernes store bedrifter verden over, er forsvundet. Google har besluttet at fjerne disse - spørg ikke hvorfor. Det er sket på ALLE deres mange millioner af blogs. Jeg har stadigt billederne gemt på månen, såfremt I en dag skulle få behov for at blive nostalgiske.

mandag den 26. september 2016

TIRSDAG 17.30

Så er det vist ved at være sidste chance, inden Karl blæser den danske sensommer til Malaga.
Humleridderne lader jo p.t. til at være en OK klub, som nøjes med at zikle om tirsdagen, for sidenhen - hidtil forgæves - at spejde efter en god gang bingo - banko. Hvem ved, maybe todays the day;
Jeg triller

TIRSDAG 17.30

J. Møller

mandag den 19. september 2016

TIRSDAG 17.30

15 - 17 grader og letskyet - det er vel ikke så ringe endda for september i kongeriget Danmark.
Man trænger jo til at blive luftet, og jeg kan altså ikke nå det før

TIRSDAG KL. 17.30

Vi burde stadigt kunne nå en tirsdagstur inden solen forsvinder.

onsdag den 14. september 2016

Cykling torsdag i 25 grader

Er der nogle, der er friske på at cykle torsdag kl. 17.30?
Mvh
Poul

Cykling torsdag i 25 grader måske

Er der nogle, der er friske på en lille cykeltur kl.17.30 torsdag?

Mvh
Poul

mandag den 12. september 2016

TIRSDAG 17.30

Meteogrammet: Herlev
Nej, det er IKKE vejrudsigten for Mallorca, men derimod tirsdagens efterårsvejr for Herlev og omegn. Jeg triller en tur

TIRSDAG KL. 17.30

Har først fri kl. 17.00, så jeg lander i sidste øjeblik.
J. Møller


fredag den 9. september 2016

INDIAN SUMMER

OG SÅ VAR DER IKKE ENGANG PØLSER
J. Møller

torsdag den 8. september 2016

Torsdag igen en dejlig dag

Vejret fortsætter med at imponere, så hvad med en cykeltur kl.17.30?

Mvh
Poul

mandag den 5. september 2016

Tirsdags tur

Hej Drenge

 

Efter at en dårlig ryg har plaget mig nogle dage

Tænkte jeg at teste den lidt i morgen , vejret skulle blive

Fint , så hvis I vil med kunne vi køre kl 17,30 .

Mød friske op til lidt moralsk støtte

 

Med venlig hilsen / best regards / viele grüsse

 

nb service & teknik  aps. / Niels Bruun

tlf / phone + 45 29620890

 

lørdag den 3. september 2016

Møllers cykelture i uge 35

Hej Hr. Møller
Her har du de aftalte sites, og tak for nogle gode ture


Tirsdag
Torsdag
Lørdag

Mvh
Poul

fredag den 2. september 2016

LØRDAG KL. 9.30

Voldborg er IKKE i tvivl; Skal der trilles i weekenden, bliver det lørdag, så hva´ siger I til

LØRDAG KL. 9.30

J. Møller

MALLORCA 2017

FOTOS MALLORCA 2017

Vi når dårligt, at nikke farvel til sommeren, inden den altid dynamiske pastor Briis indleder planlægningen af næste års strabadser. På utallige opfordringer, og da ikke mindst, for at slippe ud af min bad standing (undskyld Poul og Faster), er hermed pastorens meget fine bud på næste års domicil


Som omtalt tidligere, har SAS netop haft udsalg af billigbilletter til bl.a. Palma, (vi lurede, uden at bestille), men hvis du allerede nu er sikker på at ville med - sandsynligvis i perioden fra d. 20/5 til d. 27/5 - 2017- (vær lige OBS på evt. konfirmationer i dette tidsrum), skal vi have dit FULDE navn, for at kunne booke fly.

Apropos udlandsture lader det til, at Troels, Traktor, Håbet, Pastoren og J. Møller tager på  en 3 dages MTB tur til Harzen i weekenden fra d. 21/10 til d. 23/10. Vi forventer at bestille snarest, men du kan nå det endnu.

J. Møller