torsdag den 8. april 2010

"Den store flugt"

De ærede sommerhusejere har skrevet en drejebog til Marielystturen.

Der vil blive indkøbt forsyninger til hele week-enden dvs alle fornødenheder er på plads
når vi ender 1. etape i sommerhuset, mad/vand/øl/vin/kaffe/-EPO etc.

Med hensyn til det praktiske er der lavet følgende madlavningshold:

Aftensmad fredag: Hold 1 (Briis, Âhmed, HenrikCC, Ole, Alex, Fætter)

Morgenmad lørdag: Hold 2 (Bakkebent, Djernis, Næstformanden, Jacob, Torbentraktor)

Frokost lørdag: Hold 2

Aftensmad lørdag: Hold 3 (Pappabusk, Brogård, Raketten, DGG, Håbet)

Morgenmad søndag: Hold 3

Alle mand afleverer senest tirsdag den 27. april, skiftetøj, sovepose, tandbørste etc, på Havfruevej.
Tøj og en bil køres til Marielyst onsdag den 28. april.

Der er ydermere kørt en campingvogn til Marielyst, så der burde være ”faste” indendørs
sovepladser til alle. Skulle der være 100% friluftsmennesker blandt os, forefindes også et telt.

Vi mødes fredag den 30. april kl 8,30 og spiser morgenmad på Havfruevej.
Så burde vi være klar til afgang ved 10-tiden.

Færgen mellem Bogø og Stubbekøbing begynder først at sejle den 13. maj,
så vi skal over Storstrømsbroen.

Fætterhøjben arbejder på at line et depot op på TDC-centralen i Vordingborg (efter ca.100km).

Vi forsøger at få en gang i et slag golf i løbet af lørdagen, mere om det senere.

Pris for hele molevitten ex. golf er kr. 300.- (så har klubkassen sponsoreret 100,- pr. mand).
De 300,- bedes indbetalt på klubkontoen.

hilsen
Briis, Papabusk og Ole