søndag den 20. oktober 2019

DAGSORDEN GF 2019


Velkommen til HUMLERIDDERNES årlige generalforsamling 26/10 – 2019

DAGSORDEN:

1.    Nummer 1 (første punkt på dagsordenen). Hr. Harder byder velkommen på vegne af festudvalget.
2.    Rolf tiljubles med genvalget som dirigent. (Her forventes ingen modkandidater).
3.    Håbet modtager stående bifald med genvalget som referent. (Igen – ingen modkandidater)
4.    Formanden genvælges. Flemming er faktisk spottet – flere gange – i nærområdet; Kommer han mon til GF?
5.    Møller genvælges – med stående ovationer - som stemmetæller. (evt. modkandidater sendes til kammeratlig samtale i Traktors garage. Vi mødes under analslyngen.
6.    Der skal knaldes – JA der skal.
7.    Styrt aflægger sin altid meget dynamiske beretning om Humleriddernes gøren og laden i året der gak.
8.    Kassereren – Harder har vundet hævd på denne titel, og skummer – traditionen tro – fløden, og flå´r os andre.
9.    Årets ridder (Jesper afslører den nye indehaver af den ærefulde titel)
10. Nyt fra festudvalget (Nye medlemmer)
11. Har det kreative udvalg noget at sku´ ha´ sagt?
12. Så skal der penetreres!!!
13. Har Poul og Styrt mon lidt at fortælle om deres alpeudflugt?
14. Forårstur til Barcelona/ Mallorca eller andre nye destinationer.
15. Skal vi fortsætte med ”Humleriddernes foretrukne løb”?
16. Sorø Classic/Bastrup sø rundt.
17. Hamborg Vattenfall
18. Se * Nederst på denne side.
18A Racerziklister contra bilister. Kan/skal vi gøre noget/mere?!!!
19. EVT. MTB – cykeltøj og pausested!!!

* Hermed et forslag til behandling på Generalforsamlingen:

Forslag til behandling på Humleriddernes førstkommende generalforsamling

Udarbejdet af Søren F.

Baggrund
Herlev er et godt udgangspunkt for mange gode træningsture og de kendte ruter er på alle måder fornøjelige og udfordrende. Men indimellem kommer der nye forslag til ruter vi ikke har kørt før, og jeg kan godt lide at blive overrasket af det smukke landskab og kuperet terræn i områder jeg ikke normalt cykler i.

Derfor vil jeg foreslå, at 3 - 4 søndage i 2020 afsættes til ”Humletur i sommerlandet”.

Hver tur er arrangeret af 2 riddere der fastlægger en rute i et område de kender særligt godt eller måske blot gerne vil opleve. Det vil nogle gange indebære at cyklerne skal bag på bilen, fx hvis et hold har lagt en rute der hedder ”Møn rundt” og har sit udgangspunkt i Stege.

Da man ikke skal glemme hyggen, vil det ikke gøre noget hvis der er mulighed for at afslutte indsatsen med en frokost.

Således blot til mulig inspiration og konstruktiv drøftelse.