lørdag den 30. maj 2020

PINSETUR på mandag på årets første SOMMERDAG

Appel kører solo fra Skovlunde mod Roskilde kl. 8.00. Ankomst Roskilde kl. 9.00. Har du lyst at komme tidligt af sted, er der mulighed for at følges med ham derud. Det overvejer jeg, da der er medvind til Roskilde.  Ellers mødes vi kl. 9.00 på hjørnet til en 2-2,5 times tur inden det bliver for varmt. 

Hilsen Rolf

fredag den 29. maj 2020

Lørdagstur kl. 10

Syv mand stillede til start igår (torsdag) og havde alt i alt en god tur. Desværre kom Poul for yderligt på en kantsten og måtte, ret tidligt på turen, en tur i asfalten med hudafskrabninger på knæ og hænder til følge. En reminder til os alle om vigtigheden i, at signalere ned igennem feltet ved forhindringer og ændringer i vejens forløb. Efter at have sundet sig, kunne Poul heldigvis køre videre.

Som I kan se på billedet, så kunne vi ikke klage over vejret. Vejret i morgen skulle blive mindst lige så godt. Så jeg forslår en tur afgang kl. 10 fra hjørnet!

Lige nu siger YR svag vind fra N/NØ. Så en tur mod Sjælsø og en sløjfe op mod Humlebæk kunne være en mulighed (ca. 60-70 km).

/Jonas


onsdag den 27. maj 2020

TORSDAG KL. 17

Selv uden pølsebord stillede hele 14 - 15 mand op til tirsdagens udflugt, hvorfor vi (ihukommende Mettes formaninger) - mere eller mindre bevidst - hurtigt blev splittet op i flere smågrupper. Dagens store glædelige nyhed var Hr. Harders - tilsyneladende flyvende -  genfødsel på cykel.
Desværre havde både han og morfar misforstået konceptet med 3A, og valgte således at køre med de voksne ved den første opsplitning. DUMT gjort. Resultatet blev at begge de herrer blev kørt agterud, og kun morfar fandt frem til øllet på Køllegårdsvej.
Det må vi kunne gøre bedre, så lad os prøve igen

TORSDAG KL. 17

mandag den 25. maj 2020

TIRSDAG KL. 17

Vejret skulle blive fint, og selskabet - i hvert fald lige så længe det varer - er jo også hyggeligt, så hva´ med en tur med pause hos ride-pi´erne, og evt. split herefter.

TIRSDAG KL. 17

søndag den 24. maj 2020

3. A takker


Tak for endnu en hug´li udflugt. Peter mente, at de søde børn burde foreviges. Bemærk, at allerede her - forholdsvist tidligt - på turen, har vi placeret børnene fra 3A på deres rette pladser sidst i karavanen.
Tak til Rolf for - vanen tro - fin ruteplanlægning, og god ro og orden i geledderne. I hvert fald så længe vi var med. Fin ide med opsplitning midtvejs.

fredag den 22. maj 2020

KORT Lørdagstur kl. 10.00

Der bliver lagt op til to ruter. Vi følges de første 25-30 km. Derefter to hold. Et hold på godt 60 km. Det andet til 50 km. Rolf tager de lange. Møller tager de korte. Vi afslutter samlet. Vi aftaler sted inden afgang. Bliver vi mere end ti, deler vi op fra start. Regn er først efter kl. 14.00, hvis det bliver til noget. Hilsen Rolf

mandag den 18. maj 2020

TIRSDAG KL. 17

Sommeren starter

TIRSDAG KL. 17

og så kan vi da lis´så godt trille en tur.

J. Møller

søndag den 17. maj 2020

AV MIN ARM TUREN

I anledning af det "knapt så gode vejr", endte den stort omtalte "AV MIN ARM" tur som en hård, men retfærdig tur Fjorden rundt. Vand, så vi ikke meget til, men vind derimod. Hold nu kæft hvor især Jonas og Rolf fik vind på næsen, mens vi andre havde travlt med at finde optimalt læ.
Så mon ikke, jeg skal hilse fra Faster, Håbet og i hvert fald undertegnede, og sige TAK for den megen hjælp hele raden rundt. Troels fik også puttet sig fornuftigt, ikke mindst i modvinden, men virkede ikke til rigtigt at have brug herfor. Han tog revanche på hjemturen.
Trækkerdrengene ville ikke alt for tæt på plejehjemmet.


Den gamle garde - derimod - kunne jo lige så
 godt vænne sig til duften.

Rolf iførte sig både burka og solbriller, så "de rigtigt gamle"
ikke kunne kende ham.

I kan bare komme og hente os, for hold nu kæft,
vi  er på en hård udflugt.

Torsdagsudflugt kl. 10, 120-150 km

Hej Drenge

 

Vejret i dag tiltalte ikke en kuldskær person som mig, så jeg tog en hård tur på Zwift.

 

Men det ser ud til at vejret bliver rigtig fint på torsdag den 21/5-20, så jeg tænkte, at det kunne friste nogle friske riddere med en lidt længere tur.

 

Jeg forestiller mig at ruten går til Nordsjælland og retur i stil med Jonas’ fine rute.

 

Er I friske?

 

Hilsen Peter Bo

lørdag den 16. maj 2020

Søndagstur i morgen kl. 9

Vi mødes på hjørnet kl. 9 i morgen og lader vejret bestemme hvor og hvor langt vi kører :)

/Jonas

tirsdag den 12. maj 2020

Tirsdagstur på en onsdag

Hallo Boys

 

Da vejrguderne ikke er med os i dag , foreslår jeg vi snupper en tur i

Morgen onsdag .

 

Kl. 17 på hjørnet

 

Ses Dellen

 

nb service & teknik aps.

 

Med venlig hilsen / Best regards / Viele Grüssen

 

Niels Bruun

+ 45 29620890

 

lørdag den 9. maj 2020

SØNDAG I MORGEN D. 10 MAJ

For nu ikke at forvirre svage sjæle, (læs Møller) napper jeg een søndag ad gangen, og eftersom de kloge nu pludseligt lover 20 grader i morgen, forventer jeg at trille en tur til Frederikssund

SØNDAG KL. 10

J. Møller

onsdag den 6. maj 2020

Heldagstur søndag d. 17/5

Vi kommer ikke til at sidde i en flyver på næste lørdag og det bliver derfor heller ej til en spurt op ad Sa Calobra i denne omgang. Derfor tænkte jeg, om vi skulle forkæle os selv med en god lang tur i nogle af Sjællands flotteste omgivelser i stedet for?

Så i første omgang lægger jeg egentlig bare en føler ud ift. hvor mange der kunne være friske på at køre Roskilde - Kulhuse - Nordkysten - Strandvejen tur søndag d. 17/5? Turen bliver ca. 200 km.

Tempoet bliver sat efter vind, vejr og hvem der kører med. Kaffe-/is- eller sodavands pause er ligeledes obligatorisk :)

Så hvem kunne tænke sig at køre med?

NB. Aflysning hvis regn eller blæser en halv pelikan. Vi gider ikke køre 200 km i belgier vejr!

/Jonas



mandag den 4. maj 2020

TIRSDAG

Syndfloden skulle være ovre for denne gang, og

TIRSDAG KL. 17

byder på tørvejr, let sol og 10 grader (PLUS).

Nogen, der skal luftes?

J. Møller