mandag den 30. april 2012

Tirsdag og Marielyst

Hej gutter,

Vi ruller i morgen kl 18.

Måske stiller jeg til start med Nadeem, som vi mødte på Mallorca.

Mht Marielyst, Næstformandens kollega Peter og Mad Max har også meldt sig på banen.
Startantallet er således oppe på 17 mand.


hilsen
Ole

fredag den 27. april 2012

weekend

Hej gutter,

Hvad med en tur, til Ishøj Havn på søndag kl 9,00 ?

hilsen

ole

PS. ´Husk indlægget nedenunder om Marielyst<

onsdag den 25. april 2012

Marielyst udflugten

Hej gutter,



Så tegner der sig et billede af den store udflugt på Storbededag:
Som ved sidste tur - tøj, sovepose etc. skal afleveres på Havfruevej senest mandag den 30. april efter kl. 18,30.
Kan du aflevere tingene før er du velkommen til det, men ring lige i forvejen, for en sikkerheds skyld.
Vi køber ind så der en hapser og humle når vi ankommer, plus der grilles aftensmad i sommerhuset.
Morgenmad er der også sørget for.
Hvorledes lørdagens frokost og aftensmad arrangeres, det finder vi ud af dernede.


Vejret er en faktor med stor indflydelse og er vi ikke enige om, at hvis det regner så kører vi ingen steder ?
Men når det er skrevet, så har jeg smugkigget og de norske meldinger siger følgende:

Køge - sol/skyer - 19 grader
Vordingborg - sol/skyer - 21 grader
Nykøbing F - sol/skyer - 22 grader
................så det gælder bare om at komme sydover :-)


Fredag den 4. maj mødes vi på Havfruevej kl. 9.00 og starter udflugten kl 9,07 - God willing and weather permitting.


Hilsen

Ole



mandag den 23. april 2012

T-tur i morgen

Hej gutter,

Er så tilbage igen, efter en tur med blandet vejr.
Det startede rigtig koldt, for så at blive vådt oveni,
men til sidst blev det rigtigt Mallorca vejr med dejlig sol,
blå himmel og meget varmt.
Cyklen skal jeg samle op i morgen mellem kl 16-18.
Hvis det hele flasker sig så stiller jeg til start kl 18,
er jeg ikke dukket op kl 18,02, så kommer jeg ikke.

Har i Herlev Bladet læst om jeres "massestyrt" -
pas nu på derude, vi skal køre forsigtigt, kigge os for, ikke race overfor rødt
etc etc.
Det handler om at kunne drikke humlen af flasken og ikke med et sugerør
fordi man ikke kan holde om flasken.

På Mallorca havde vi 2 grimme styrt og det giver altså stof til eftertanke.
En fik meget store hudafskrabninger i hovedet, på hals, øre, ryg og brækkede en finger.
Den anden styrtede på den sidste dag i sidste sving før hotellet og fik et brud
på hoften og skal flyves hjem af Falck.

Sidste sæson sluttede vi også med et styrt
i Farum-rundkørslen og det involverede også en "udeforstående", som
ikke gør det bedre.

Vi kan nok ikke undgå uheld, men lad os gøre hvad vi kan for
at minimere dem. Vi skal kunne race afsted og skiltespurte, men det skal gøres
med omtanke.
I takt med at vi blive ældre, så heler vi også langsommere.

Så endnu engang kør forsigtigt og pas på andre og os selv.


hilsen
ole

søndag den 22. april 2012

PÅ FJORDTUR MED RAKETTEN

Hele 12 mand dukkede op til dagens Herlev - Skibby - Herlev, og historien om de 12 små ziklister,som endte med at være 7, blev indledt med 4 -5 punkteringer inden vi nåede Måløv. Vel fremme i Roskilde besluttede Bruder og Søren F at trille øst om fjorden, mens vi andre, opmuntret af Jacobs generøse tilbud om ØL i Frederikssund, kørte til venstre mod Skibby.
Søren S. kørte lidt på efterveerne af sidste weekends skiltespurt, og valgte at vende om i Lindenborg, mens vi andre i adstadigt (eller rettere - under 40) tempo kunne fortsætte til Skibby. Herfra tog fanden ved Raketten, hvorfor Pastoren, Jacob, Poul, Rolf, Morfar og undertegnede, havde pænt stort besvær med bare at holde hjul. Traktor og Achmed havde lugtet lunten, og valgte - klogeligt - at forlade festen i Frederikssund.
Summa sumarum: Raketten tog en monsterføring hele vejen fra Skibby via Fr. sund til Herlev, og Dellen har jo ret. Det føltes faktisk som om "han hele tiden kørte 40".
Tak for turen Jesper. Jeg kan berette fra bagsmækken, at alle var lidt imponerede. Forøvrigt begyndte det at tordne kort efter hjemkomsten, så - set i det lys - herligt at komme tørt og HURTIGT hjem.

fredag den 20. april 2012

SØNDAG 9.30

Ved torsdagens afterparty hos Traktor, var alle 6 mand enige om, at foretrække søndag, som weekendens turdag, hvorfor vi håber på godt vejr:

SØNDAG KL. 9.30

Vi skyder vel lidt på endnu et forsøg på en fjordtur, men hold lige øje med vejrudsigten.
Mener at huske, at Dellen vil trille lørdag!!

onsdag den 18. april 2012

TORSDAG KL. 18

Tirsdagens udflugt blev en stor succes, uden nævneværdige problemer. Dellen mente dog vi HELE TIDEN kørte med 40 km. i timen, hvilket - udover Achmeds punktering - var turens dramatiske højdepunkter.

Vi forsøger med en ny T-TUR

TORSDAG KL. 18

mandag den 16. april 2012

skjodnæsholm løb 2012

Ærede riddere

 

For ligesom at komme i gang med sæsonen , er her et forslag til året´s  første løb .

 

28 maj . – 145 km – start i Roskilde i noget af sjællands smukkeste og mest kuperede landskab .

 

Der er godt nok en 80 km rute  ----- meeeeen .

 

http://www.rc-m.dk/default.asp?id=344c9169148d4568bbc30e1febbd70d0

 

God vind – ses Dellen

T - TUR

Ovenpå søndagens, på flere måder, lidt barske udflugt, prøver vi at vende back to basis, og triller den sædvanlige T - TUR

Tirsdag kl. 18


MASSESTYRT SØNDAG

Bruder brillierede med "come back", og vi var således hele 13 mand, som lagde fra land i det rimelige forårsvejr. Desværre måtte 3 - 4 ned og ligge i.f.m. en skiltespurt i nærheden af Roskilde, men med lidt hjælp fra naboen, kom alle - efter 10 minutters pause - på benene igen. Umiddelbart var Sandaus cykelhjul blevet lidt firkantede, hvorfor han og Jesper valgte at køre hjem, mens vi andre, lidt tynget af stemningen, fortsatte til pausestedet i Roskilde. Søren S. døjede fortsat med ondt i ribbene, og kørte med Søren F. og Bruder til Herlev, mens vi andre drønede til Frederikssund, og således faktisk næsten nåede de annoncerede 100 km. Hr. Bruun var ikke udelt begejstret over Rolfs indlagte xtra ture, men alle fulgtes dog til Fiskebækbakken, hvor vi - formentligt - mistede Peter (Sørens kollega), som ellers havde ligget pænt fremme på hele turen.
Pastoren - som ellers var hoppet ind foran på billedet -
er netop blevet bortvist af fotografen Søren S.

Vejret så faktisk bedst ud vest om fjorden, så - kloge som altid -
kørte vi østover, og nåede da også at blive bare lidt våde.

Uden mad og drikke....
I mangel af bananer, virker det sgu med et "ævle".

NEJ - Vi er ikke ude i avanceret mandesex. Anders - pænt
blødende fra 3 fingre - fik assistance med lynlåsen, og på intet tidspunkt
nærmede vi os den lille mand.

Slutteligt klarede Anders selv skærene, og fuldførte de sidste
70 - 80 km. med blødende fingre, og en forstuvet skulder.
Det er sgu godt gået.

fredag den 13. april 2012

SØNDAGSTUR I KIRKETIDEN

Der må være noget i gære. Hele 11 mand kom på T-tur igår, og det endda uden pølsebord; Tak for en fin - og stort set TØR tur.
Mens næstformanden boltrer sig i Østen, og formanden soler sig på Mallorca (man sku´ have været noget ved musikken; kassereren skal snart på krydstogt) kan vi andre menige husarer passende lufte ziklerne

søndag kl. 9.30

til en 80 - 100 km.
OBS. Vejret skulle efter sigende blive fint.

UGENS QUIZ:
Hvilke nøgler (umbraco/unbraco/umbrako/unbrako/umbrago/unbrago) skal anvendes, for at skrue på nedenstående.
Tag den - Traktor!!!!!!!!!!!!!
STOORT TILLYKKE TIL TRAKTOR VAGN, DER - SOM
 DEN FØRSTE - FANDT LØSNINGEN PÅ UGENS QUIZ.


SVARET ER GANSKE RIGTIGT:
 DEN SJÆLDNE, MEN YDERST ANVENDELIGE, TOMME SEKSKANT NØGLE


PRÆMIEN ER EN UGES OPHOLD I UMBRACOSTAN FOR HELE FAMILIEN, HVOR I
VIL BLIVE INDKVARTERET PÅ HOTEL UNBRAGO, I HOVEDSTADEN UMBRAKO.


GLEM ENDELIG IKKE AT BESØGE DET BERØMTE SEKSKANTSNØGLE MUSEUM, SOM JO
ER PROPPET MED SPÆNDENDE BERETNINGER  OM TOMMENØGLENS ANVENDELIGHED.







Week-end

Hej gutter,

Tak for turen i går, ærgerligt at Bråtgård ikke kunne være med
når nu herren selv havde inviteret til udflugt og der stod 11 friske mand klar på startlinien.


Som sagt, de varmere himmelstrøg venter, så de næste 8 dage
har "klassen" lov til at gå på græsset og spille bold eller hvad
man nu har lyst til.

God week-end og arbejdsuge :-)

hilsen
Ole

onsdag den 11. april 2012

T-Tur T for Torsdag / Marielyst

Hej gutter,

Efter gårsdagens tur, med et føre mere vådt end godt er og en krop ramt
af for mange, muligvis også for våde - påskefrokoster og et
par ben som overhovedet ikke fungerede, er jeg frisk på at forsøge
igen i morgen kl 18.

Angående St.Bededagsturen:

Senest reviderede optælling udviser:

Henrik CC
Formanden
Kim Busk
Djernis
Bagaksel
Sørenstyrt
Jacob
Fætterhøjben
Brogård
Raketten
Anders
Âhmet
Morfar
Møller
Pastoren

Der vil efter min tur til Mallorca blive samlet op på turen, men skulle
der allerede nu være frivillige til planlægning, indkøb, køre bil til Marielyst etc.
Så modtages tilmeldinger gerne.

hilsen
ole

tirsdag den 10. april 2012

Hej gutter,

Oven på alt det påsketrilleri, er der så
nogle som er på en T-tur i dag kl 18 ?

hilsen
Ole

torsdag den 5. april 2012

MANDAGSTUR

Traktor, Rolf, Alex og J. Møller udnyttede det fine påskevejr (torsdag) til en udvidet Fr. sund tur på ca. 75 km, (Rolf og Alex trak, mens Traktor og Møller stod for den verbale støtte) og besluttede ved evalueringen hos Traktor, at nappe endnu en påsketur

MANDAG 2. påskedag kl. 9.30

såfremt at vejret er til det. Om det bliver årets første fjordtur, eller endnu en ca. 80 km rundfart må tiden vise.

tirsdag den 3. april 2012

SKÆR torsdagen på CYKEL

Hej Humler
TV2 vejret varsler påskens bedste vejr på torsdag. Min cykel skal luftes kl. 8.30 fra Købmandshjørnet. Hvem vil med på + 80 kilometer.

HILSEN ROLF

mandag den 2. april 2012

T-tur i morgen

Hej gutter,

Ville der være basis for at køre i morgen,
men med start kl.18,30 ?

hilsen
ole