torsdag den 31. januar 2019

DER KNOKLES

Ja, Sorø ligger jo lige om hjørnet, så de flittige unge mennesker gi´r den gas.



søndag den 27. januar 2019

Regnskabets time.


Hej riddere.   
Jeg har nu fået gjort boet op efter julefrokost og racerbiler, og resultatet viser:
Alle mand skal betale kr. 200 til papkassen for mad og drikke til selve frokosten, mens racerkørerne skal slippe yderligere kr. 250 pr. mand. 

Beløbet kan sendes via mobilepay til 22564161 eller til klubbens konto.

Hilsen kassereren.




mandag den 21. januar 2019

FORETRUKNE LØB 2019

Det er lige gået op for mig, at der af referatet fra GF fremgår, at årets foretrukne løb lægges her på bloggen.
Og velbekomme, det er en større mundfuld, men "here we go".

Årets første løb bliver Sorø Classic , d. 5 maj (Møller)
som opvarmning til Barcelona turen i uge 22, hvor vi p.t. sender 7 mand afsted.
Sjælsø rundt blev nævnt, og afvikles d. 16/6 (Her har vi endnu ingen tovholder)
efterfulgt af Hamborg som køres d. 25/8 (Morfar)
Bastrup sø rundt markerer afslutningen på Humleriddernes meritter 2019, og trilles d. 8/9
(Dellen har fået æren som pølseholder på dette arrangement).

Udover denne, tør man sige fyldige, menu, er Poul og "Spurt" (det måtte jo komme) tilmeldt en spændende tur til COMO søen i uge 27, ligesom Papa Bush og Pastoren muligvis inviterer på langfart til Marielyst.

Jørgen har jo - med sit Hamborg oplæg - skabt præcedens for at invitere i god tid, men jeg trækker lige Sorø Classic d 5 maj lidt i ørerne endnu. Alle - Pastoren undtaget - har jo alligevel allerede tilmeldt sig.

torsdag den 17. januar 2019

SÅ BLEV DET RIGTIG JUL

Kæmpe stor tak for en fantastisk julefrokost, hvor Raketten indledningsvis diskede op med rigtig race for drengerøve, (alle, selv morfar, blev ca. 14 år på et splitsekund) hvorefter den altid dynamiske næstformand formåede at overgå sidste års gilde, med endnu et flot flot arrangement.
Papkassen må åbenbart være dukket op i Panama, eftersom insisterende rygter vil vide, at der ingen betaling vil være for dette storslåede bal.
Kære næstformand, vi håber alle, at succesen gentages om et års tid, hvor du venligst - men bestemt - bedes sende de sidste sutter (ingen nævnt - ingen glemt) hjem lidt tidligere.
Appel barslede - vanen tro - med en ny sang, som ikke kunne synges på "højt fra træets.....", men god var den sgu.
Stort tillykke til Lieber Bruder, som i tæt konkurrence med
Raketten og Appel blev den stolte vinder af 3 B´s forrygende race. 

Poul ser lidt tvivlende ud, mens resten bare nærmest er lykkelige.

Kun en tåbe frygter ikke "Morfar svinget" hvor Jørgen, med stoisk ro, formåede at skabe
panik og store frustrationer for drengene i baggrunden, når han med korslagte arme havde
goooood tid til at genplacere de "kuldsejlede" racere.


torsdag den 3. januar 2019

JULEFROKOST lørdag 12 januar

Godt Nytår fine riddere,

Så er det endelig tid til vores traditionelle julefrokost, og som på prædikeret til generalforsamlingen, så er det på næste lørdag d. 12 januar.

 

Den bliver igen afholdt på Våbenstedvej, og menuen vil være som den plejer :)

Men som alt muligt anden i dette samfund, så skal man udvikle sig, og der vil derfor være en ”surprise”, som dog holdes hemmelig indtil dagen oprinder.

 

Surprisen kræver som sådanne ingen specialudrustning. Dog vil jeg anbefale af man tager penge med (gerne mobilepay) og påfører sig sit anstændige civile tøj på og lidt deo under armene – mon det endeligt er de polske strippere der kommer ??

 

Vi mødes på Våbenstedvej kl 9:30, hvorfra vi skal videre i egen transport, og vi skal derfor bruge nogle biler, alt afhængig af hvor mange vi kommer.

 

Venligst tilmeld jer her på blokken hurtigst muligt og senest onsdag d. 9 januar.

 

Med venlig hilsen

Formanden for Julefrokost udvalget