onsdag den 20. februar 2013

GENERALFORSAMLING


Generalforsamling Humleridderne lørdag d. 23.02.2013 KL 17.00
I klubhuset bag ved HI fodbold baner. Borgerdiget 105, 2730 Herlev

Det er blevet besluttet i et til lejligheden nedsat hurtigudvalg, at den årlige Generalforsamling starter kl. 17.00 og vil vare 3 timer til kl. 20.00 hvorefter der vil blive serveret mad og drikke i uhørte mængder, bemærk at der under selve Generalforsamlingen kun vil blive serveret ”let Humle” dette for at højne seriøsiteten og beslutningerne.

Dags orden:
1)     Valg af ordstyrer og stemmetæller (her stiller vores alle sammen Morfar op).
2)      Dato for næste Generalforsamling. (forslag: fremover afholdes G.F. altid den sidste lørdag i oktober, med start klokken 16) SLOK efter.
3)     Formandens beretning (vil sædvanen tro være ekstrem kort).
4)     Valg af formand. (her klapper alle ihærdigt, indtil Formanden ydmygt rødmer, og takker ja)
5)     Valg af næstformand. (se ovenstående)
6)     Valg af kasserer (det forlyder at manden med papkassen stiller op til genvalg).
6B) Nedsættelse/valg af fanebærere og tovholdere til næste generalforsamling.
7)     Kontingent (der er indkommet forslag om 500 Dkr for den næste sæson).
8)     Istandsættelse af Klubhus.
9)    Såfremt der opnås enighed om punkt 8, bedes du allerede nu tjekke din kalender, og undersøge hvor meget du kan deltage i dette arbejde, som forventes at finde sted de første 3 weekender i maj. Vi ved godt den sidste er pinsen. Vi skulle meget gerne op på minimum 6 - 8 mand hver weekend, men ikke nødvendigvis de samme alle dage. En enkelt formiddag er bedre end slet intet fremmøde.
10)Sen sommer tur til sommerhus med overnatning. Nye turmål for næste sæson. (Berlin - Østrig eller ?)
11)  Nyt klub tøj herunder sponsorer.
12)  Evt.




Menuen vil traditionen tro bestå af en ”ikke” for kraftig hummersuppe, mørbradgryde, samt en eksplosion af en isdessert.


Med venlig hilsen

Ole Ritter/ Pastoren/ Pave Achmet/ Brdr. Zabel.

PS. Meget glædeligt, er der dukket enkelte - i klubhus sammenhæng - nye ansigter op, og skulle det vise sig bøvlet at finde klubhuset, (vi prøver at stille et lille hyggelys ud ved vejen), så ring på tlf. 60 62 56 64, så vil vi forsøge at guide jer.