torsdag den 19. marts 2020

TO CORONA OR NOT TO CORONA

HI boys
Mange gør sig seriøse tanker v/ vores zikling i disse Corona dage, og der er vel efterhånden IKKE tvivl om, at vi i videst muligt omfang bør holde os indendøre, og undgå at udsætte både os selv og andre for smitterisiko.
Mit knæ driller lidt, så jeg vil evt. forsøge mig med en solotur hvis vejret er hertil, mens I andre jo nu - i givet fald - max. må være 5 personer i en gruppe, hvis I absolut vil ud.

Strammer Max har fundet et fint indlæg v/ cykling og Corona, som jeg synes fortjener et nærmere eftersyn. og vedhæftes nedenstående.

Vores Mallorca-tur hænger vel desværre efterhånden også i en tyndere tråd, og inden for al for længe bør vi vel kontakte både fly, samt hus og cykeludlejning med henblik på et nærmere status herpå. Vi kunne evt. overveje, om det vil være muligt at rykke hele seancen til en sensommerudflugt eksempelvis primo september.

Så boys - BE CAREFULL OUT THERE, og så må vi håbe, at situationen snart forbedres.

J. Møller
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tror det er bedst at køre alene i disse tider, se nedenfor. Ses Max

DGI anvisninger

Coronavirus og cykelrytteren - her skal du passe særligt på❗️

Som du allerede ved, så skal vi for tiden passe på hinanden ved at holde afstand. Men som cykelrytter, så er der faktisk flere ting, som du også bør være opmærksom på i disse virus-tider🤓 Læs med og bliv klogere

* Hård træning = nedbrydning. Nedbrydning = svækkelse af immunforsvar. Svækket immunforsvar = større risici for at få pådraget sig infektion.

* Andre faktorer der kan svække immunforsvaret er psykisk stress, fysisk stress, at man fryser, at man går "sukkerkold" (her vil et tegn også typisk være, at man ikke kan holde sig varm) eller manglende søvn. Så sørg i første omgang for at eliminere disse ting så godt som muligt. Hold dig tør og varm, og få godt med kulhydrat før, under og efter turen.

* Derudover så er der altid risikoen forbundet ved styrt, som i disse tider er skidt for mere end bare dig. Sundhedvæsenet er meget presset, og derfor har de ikke lige så god tid til at lappe dig sammen. Sår, skrammer og slag fra styrt, kan også svække dit immunforsvar.

* Hvis I kører sammen (undgå det så vidt muligt), så undgå nærkontakt og så vidt muligt at ligge på hjul af hinanden. Ligger du på hjul, har du ekstra stor risiko for smitteoverførsel via dråber i udåndingsluften, nys eller hoste fra rytteren foran dig.

* Selvom det er forår, og normalt er den tid på året, hvor du kan få mange gode hårde ture og træninger, så lad værd med at "køre dig selv helt i hegnet". Kom hjem med et lille overskud hver gang, og lad være med lige at tage den der ekstra krølle.

* Ved det mindste tegn på ikke at være fysisk på toppen, bør du droppe dagens træning.

Dette er ikke en skrækbesked, men en påmindelse om at tænke sig grundigt om.