mandag den 27. maj 2024

Et surt opstød

Hej Alle

 

Jeg var sgu lidt ked og trist , da jeg kom hjem i søndags .

Jeg blev desværre fanget af en lidt langsommere gruppe i forbindelse med et sving

Og tabte derfor hurtigt 20 meter , som jeg over de næste km prøvede at lukke , men desværre ikke

lykkedes med . så jer bare glide længere væk , ingen så åbenbart bagud , da tempoet var højt .

Tænkte så jeg kunne hente jer ved depotet og at I ventede på mig – men der blev jeg sgu svært skuffet .

Der var ingen humleriddere .

Herefter kørte jeg så resten af løbet alene og kom ind i 2 timer og 38 min. – lige over 30 km i snit .

 

Jeg var også blevet inviteret til at køre med fitten , men valgte at køre med jer , fordi det var længe siden

Og vi skulle køre sammen , men der blev jeg sgu klogere .

 

Ja ! jeg er sgu lidt knotten og er ked af , at jeg kører så langsomt , at I ikke gider vente på mig – STORT BØVS

 

PS : Møller du var savnet 

 

Ses - Niels

 

4 kommentarer:

Troels sagde ...

Kære Dellen
Jeg er ked af at du havde en dårlig oplevelse i søndags. Det er uheldigt hvis du blev sat fordi du kom lidt langt tilbage i et sving og du ellers gik fint med det tempo vi lå i. Men du må også selv råbe op, man kan ikke forvente at alle sidder og holder øje bagud, specielt ikke når vi kører i et løb hvor der også var andre ryttere i gruppen. Jeg havde ikke den opfattelse at vi havde aftalt at følges hele vejen. For mig er noget af det sjove ved at deltage i et løb at man kan forsøge at kører med i nogle andre grupper. Hyggen er lige så meget før og efter løbet. Jeg syntes vi prøver at få alle med rundt når vi kører tirsdag og i weekenden, med lidt sløjfer til de hurtige (men der er selvfølgelig også her plads til forbedring). Jeg håber vi snart ses på landevejen.
Bedste hilsner Troels

Jonas sagde ...

Hej Niels!
Det var ikke meningen at nogen skulle have en dårlig oplevelse. Og jeg er virkelig ked af at vi ikke spottede, at vi havde tabt dig i et sving. Jeg synes vi kiggede tilbage med jævne mellemrum...og så en masse grøn/orange trøjer, men det er selvfølgelig svært at holde 100% overblik. Ift. depot, så tager jeg den 100% på min kappe. Jeg overså skiltningen (sikkert fordi vi var igang med at overhale 50 rynkebyer) og drønede direkte forbi....der var andre end dig der var lidt utilfredse over den "beslutning" :D

Udover det er jeg egentlig enig med Troels i, at hvis man gerne vil give den gas og prøve at hænge på nogle af de ryttere der kommer flyvende forbi, så skal man have lov til det.

Ride on!
Jonas

Møller sagde ...

Aller kæreste hr. Bruun.
Øv, jeg er da ked af, at du har haft en kedelig oplevelse. Men, som vi efterhånden har talt om adskillige gange, så bevirker et nummer på brystet på en ellers besindig ældre herre, at vi kobler hjernen lidt fra, og giver den gas på ziklen. Tror desværre, at selv du og jeg - til tider - kan blive ramt af den virus, hvilket jo er hovedårsagen til, at jeg IKKE har travlt med at deltage i løb.
Som både Troels og Jonas beskriver, så er det altså svært, at bevare overblikket i en større gruppe, og da IKKE MINDST hvis man samtidigt kører med lidt overskud, som naturligvis skal fyres af.
Så, dit sure overskud er da helt klart forståeligt, og fint, at du kommer ud med det, men jeg tillader mig at tvivle på, at de andre bevidst bare har drønet fra dig. Det virker som om, at I ikke har fået - hedder det forventningsafstemt - hvad der skal ske i løbet. Så, op på hesten. Vi elsker dig stadigt, også selvom, man bliver forladt på Fiskebækbakken😘

Ps. Jeg har for øvrigt en masse medicin mod sure opstød, så kig endeligt forbi. Hvem ved, der følger sgu nok en pils med i rekonvalecensen.

På vegne af den buttede bagdel
J. Møller

Anonym sagde ...

Bare til opfølgning , jeg er ikke sur , blev bare lidt trist .
Men selvfølgelig ses vi på hesten 🥲