Kære ziiklister
Blot en status fra det sommerferieramte tøjudvalg:
Vi har fået fin opbakning fra 6 sponsorer og udvalget er, i samarbejde med Craft, i designfasen. Vi har endnu ikke set første udkast med logoplacering etc., men de grundlæggende designelementer har vi taget stilling til. Sponsorerne skal også have mulighed for at kommentere logoplacering etc.
Produktionstiden er relativt lang på dette tøj, da sponsortøj fra Craft er håndarbejde. Til gengæld er det af en høj kvalitet.
Vi forventer at kunne indkalde til en prøve-session ultimo august, så vi kan få størrelser og mængder på plads inden bestilling.
Vi håber at kunne have en ny klubtrøje med til generalforsamlingen, men sæt ikke næsen op efter at køre løb i det nye tøj i indeværende sæson.
Ses på landevejen
Tøjudvalget