Søndag morgen var dråberne større end billiardkugler, men sørme, om ikke Harder mente at det blot var lidt finregn, og fik lokket Håbet og J. Møller ud at lege med Peter og Styrt. Pastoren og Bruder havde set lyset, og holdt sig klogeligt sammen med CC under dynen. (vist nok ikke den samme).
Resultatet blev, at Håbet knækkede kæden ved Furesø bad, og vi mistede Styrt halvvejs omkring Farum Sø, hvorefter vi resterende 3 - kolde, våde og forkomne - kunne overbevise hinanden om, at vi da havde haft en fortrinlig udflugt, hvor vejret muligvis kunne have været lidt bedre.
Tak for en fin tur. TRODS ALT.