tirsdag den 15. oktober 2013

HOW TO FIND THE GF

Adressen er Ederlandsvej 23, 2730 Herlev.


Så burde det være soleklart for enhver, hvor ballet løber af stabelen.
Formanden for Herlev gym meddeler, at der er borde og stole til 12 (så enten skiftes vi til en tur i skammekrogen, ellers "haben wir anderen Metoden". Det burde være muligt at låne på skolen.
Jeg har lagt yderligere 4 (Appel-Max-Peter og Styrt) til Rolfs oprindelige 12 = ialt 16 ziklister til GF. (vi mangler vist kun, at høre fra Papa Bush). Der er IKKE dybe tallerkener på stedet, ligesom det kommer til at knibe med glas (både vin og øl), men jeg drikker gerne af flasken, såfremt kassereren ikke har råd til plastic. Ligeledes gælder det jo om, at være først til suppen, så Konrad og Aksel kan vel bare hælde direkte ned i drøbelen. Alternativt ligger formanden inde med en del retro baby tallerkener, som tidligere har været velegnede til formålet.
Formanden for gym udtaler ligeledes, at det ville være klædeligt, såfremt - i hvert fald en fra selskabet - kunne holde sig sober til - i givet fald - at afkoble en evt. alarm (efter sigende en kompliceret opgave, som bl.a. indebærer omgang med firecifrede tal). Så vidt jeg husker, har bankstumpen kun beføjelser til tre cifrede tal, så dette lader jeg være op til de meget kompetente folk i festudvalget.

Emner til GF:
  • Skal/gider vi MTB om vinteren?
  • MTB tur over Alperne.
  • Skal vi allerede nu planlægge - de meget hyggelige - ture til div. sommerhuse.  (Kim + Niels) i forsommeren, og Anders sidst på sommeren. Marielyst kræver jo en xtra dag (pinse - påske - bededag eller andet). Turen til Odsherred (Anders) kunne evt. planlægges, så vi kom til en koncert, hvor pigerne kunne være med. (Alt dette naturligvis forudsat, at de herrer stadig stiller sommerhuse til rådighed).
  • Zikeltøj. I takt med at Falck klipper vores tøj i stykker, kommer det efterhånden til at knibe med, at være præsentabel til både løb, bryllupper m.m.
  • Har/får vi et problem, med den stigende forskel på først og sidst?






11 kommentarer:

Djernis sagde ...

Søren Styrt er tilsyneladende talt med i Rolf´s tidligere optælling på 12 ziklister

MØLLER sagde ...

Hej Appel. Jeg tror, at Søren er Håbet.

MØLLER sagde ...

Sorry Appel - du har sgu også altid ret. Begge Søren´er er med i de 12, som medfører at vi P.T. bliver 15 til GF.
Er de forvirret?

Næstformanden sagde ...

Hvad der måtte mangle af stole og service, kan jeg låne mig til på job, så giv mig besked senest torsdagen inden, så jeg tage med hjem fredag.

Djernis sagde ...

Vi har 8 klapstole derhjemme og nogle tallerkner samt glas, som vi snuppede fra det hedengangne svampe befængte gamle kludhus, hvis det er nemmere?

Rolf sagde ...

Godt talt. 15 mand i alt. Djernis tager klapstole og ekstra tallerkner og glas med. Tak til Møller for at lave en udvidet version af dagsorden. Jeg foreslår at weekendens tur går forbi klubhuset, så får vi en bedre idé om hvad vi skal ha med. De 4 cifre kan jeg godt tage mig af.

Morfar sagde ...

Hej

Jeg ønsker jer alle en god aften med mange muntre indlæg samt at maden som sædvanligt må begage alle tilstedeværende. Forventer at ringe til Hr Møller omk kl 18. for at åbne den lovformlige indkaldende generalforsamlings åbning

den tidligere ordstyre

Morfar

Håbet sagde ...

Jeg vil gerne stå for en dessert - det har været en ualmindelig god æblehøst. Lad høre om jeg skal gå i køkkenet.

Ses

Søren

Anonym sagde ...

Kære Humleriddere.
Havde håbet på at kunne afslutte et ellers pasivt år med at drikke mig i hegnet sammen med jer men desværre er det en arbejds-weekend.
Ang. dagsordenens pkt. 3 har i hermed min velsignelse til at gå videre i sagen. dog vil jeg sige at bededag er det som passer mig bedst. . .
Rigtig GO GF. Papa Bush

MØLLER sagde ...

Hej Søren F.
Godt initiv.
Bare lige for god ordens skyld; Jeg mener, at Raketten for længst har truet med, at lave dessert, men lidt ekstra godt er vel aldrig af vejen. Men det er måske en ide, at cleare initiativet med kalas udvalget.

Håbet sagde ...

Hej Jan. Du har ret - Jeg har nu set at Raketten havde budt ind på desserten og jeg vil derfor gemme mine æbler.

Jeg regner med at høre fra Komitéen hvis der er andet jeg kan bidrage med.

Ses / Søren