tirsdag den 12. marts 2013

HÅNDVÆRKERTILBUD

Som Anders jo - nok så nydeligt - fik påpeget i sit tidligere, og meget fornøjelige indlæg, har vi udskiftet stripperen med et "lig i lasten",(klubhuset) som vi forhåbentligt kan få op at stå med lidt kunstigt åndedræt.
Pastoren og jeg var fornyligt til et lille byggemøde med gympigerne, som viste sig at bestå af 4 piger samt 3 mænd, så her bristede allerede den første illusion. På mødet fik vi aftalt, at vi skifter taget, og kun det.
Køkken m.m. må vi evt. kigge på senere.

Arbejdet forventes igangsat

 lørdag d. 27/4, hvor vi starter med morgenmad kl. 8, 

hvorefter dagens ordstyrer Raketten vil stå for den overordnede planlægning. Som aftalt på GF. bliver det weekenden 27/4 + 28/4 samt de første 3 weekender i maj, hvor der knokles. Vi skal lige have taget den syge pave i ed, men mon ikke der er råd til både morgenmad og pizza til de hårdtarbejdende.

Det har vist sig mere end bare almindeligt bøvlet, at lave et tilmeldings-skema her på bloggen, så hvis I gider meddele som en kommentar, om I kommer eller ej, ville det være fint. Som omtalt, har vi - især de første par weekender - brug for nogle trailere, så husk lige, at notere, såfremt en sådan medbringes.
Du kan klikke på linket (klubhus) øverst til højre, for et lille overblik.

14 kommentarer:

Søren alias Håbet sagde ...

Jeg har noteret lørdag den 2. april og søndag den 28. april, søndag den 5. maj, søndag den 12. maj som byggedage i Himleridder regi. Jeg kan medbringe en trailer.

Får vi udleveret arbejdstøj og sikkerhedssko med Humle-logo eller skal man selv sikre sig?

Søren alias Håbet sagde ...

Det var så lørdag den 27. april...

Morfar sagde ...

Jeg kommer også hele weekenden, men skal nok til fødselsdag enten lørdag eller søndag eftermiddag (Ditte fylder år)

Vh
Morfar

J. Møller sagde ...

Jeg har taget fri alle 4 weekender, med håbet om gratis mad, garneret med zikel og mandehørm. Har hverken trailer eller håndværkergen, men derimod højt humør og en masse - kun meget lidt slidt - værktøj.
Jeg kan forstå, at byggelederens frue fylder år. Så må vi håbe på, at få udleveret en rigtig rigtig god arbejdsplan.

Jacob sagde ...

Jeg kommer også den 27/4 fra kl. 8til kl. 12 (jeg har en aftale om eftermiddagen), hele dagen 28/4, 4/5, 5/5 og 11/5 er noteret i kalenderen.
Jeg med bringer godt humør og gør det selv færdigheder:):)

Anonym sagde ...

Næstformanden kommer også, medbringende en trailer

Briiis sagde ...

Jeg påtænker også at indfinde mig, dog ikke den første week-end

Dellen sagde ...

Jeg er klar den første weekend med trailer , ang. maj skal lige se hvilke dage jeg skal ud med tøserne . ses Dellen

Djernis sagde ...

Jeg kommer også d. 27/4 og kan medbringe vores trailer, hvis det bliver nødvendigt. I de andre weekender er der nok også lidt forberedelse til Majken´s konfirmation, men jeg vil gerne være med i det omfang, jeg har mulighed for.

brogaard sagde ...

ja så lykkedes det at komme på jeg er frisk d.28.04 d. 11.05.12.05 og evt. d. 18.05 19.05.

Bruder

Rolf sagde ...

Jeg vil ikke gå glip af det gode selskab og morgenmad d. 27/4. jeg vender tilbage med resten. det afhænger af hvor mange klasser min kone skal have op til eksamen.

Poul sagde ...

Jeg har lidt problemer med at overskue min kommende timeplan, så jeg vender stærkt tilbage efter Påske. Så ved jeg også om jeg må arbejde eller er lockouted, skal faktisk lave skolearbejde i den første arbejdsweekend.

God Påske til alle, glæder mig til vi ses på taget og racercyklerne igen.

Ahmet sagde ...

Jeg kommer søndag den 28/4, lørdag den 4/5 og lørdag den 11/5.
Vi ses.

Fætter sagde ...

Hvis det ikke er for sent, og min beskedne arbejdskraft kan bruges vil jeg godt stille op til start d.27-28/4 samt 4-5/5. kan evt,låne en Krestiania cykel med lad.