tirsdag den 7. juni 2011

.......til Raketten og resten af banden.

Selvfølgelig kan jeg godt lide jer.

Har dog bemærket at Ridderne er begyndt at køre godt hurtigt og intensivt, jeg vil ikke ligefrem sige hasarderet, men lidt over grænsen.
Det udmynter sig i at farten sættes over færdselsregler, rødtlys, opsamlinger af agtersejlere.
Folk er kørt forkert, er blevet væk fra resten gruppen, eller er bare blevet sat.
Tegn og signaler ned gennem truppen er blevet færre.
Flere af "De Arme Riddere" har vi overhovedet ikke set i denne sæson.

Det handler og har for mit vedkommende altid handlet om at få sidste mand med hjem og så få dækket vædsketabet med en humle og gerne en kælderkold af slagsen :-)

Det er måske prisen for en tur ned i alpeland. men det kan og jeg tror også det har - eller burde give - stof til eftertanke.

Hører gerne kommentarer fra de ærede Riddere.

hilsen
Formanden

7 kommentarer:

MØLLER sagde ...

Kære dejlige formand.
Super dejligt at erfare, at rygterne om at du skulle være abdiceret, ikke holder vand. Vi kan faktisk også rigtigt godt lide dig, hvilket formentligt er årsagen til at du ofte er savnet, både når der skal holdes orden i geledderne, men da også i al almindelighed. Synes dog IKKE at problemerne du omtaler er helt så store, som du umiddelbart vil gøre dem. Og da ihvertfald slet ikke så store, at det skulle være årsagen til pludseligt at foretrække andre cykelstier om torsdagen.

FORMANDEN sagde ...

Hr Møller,

Det var vejrudsigten som afgjorde om der skulle cykles tirsdag eller torsdag og på daværende tidspunkt så vejrudsigten godt nok bedst ud om torsdagen, så derfor.
Afbudet i week-enden skyldes alene starttidspunktet, jeg har aldrig langt skjul på at en tidligere starttid er at foretrække, nu med kone, mens også uden. :-)
.............er glad for at du kan se de små forandringer i truppen, det er ikke problemer, men en situation som - tror jeg - holder nogle væk og det er ikke godt i mine øjne.

Djernis sagde ...

Kære formand.
Jeg tror - ligesom Møller - heller ikke at problemerne er så store.
Det er rigtigt nok, at der har været et vist frafald i denne sæson, men nogle af de "arme riddere, som vi ikke har set så meget til, har aldrig haft problemer med farten, men har sikkert blot fået andet at se til. Så jeg tror ikke, at alle kan skæres over samme kam.
Når der køres længere ture, bør man sørge for at få alle med hjem, men på tirsdagturen har det jo i længere tid været ok, at fyre den af visse steder på ruten, blot der samles op midtvejs eller i Herlev. Desuden er der jo stadig mulighed for at slå en genvej.
Men det er da godt at få en dialog om tingene i stedet for, at vi går og murrer i krogene.

Ahmet sagde ...

Det kan godt være at vi har "mistet" et par riddere, men de faste,stabile riddere er der alle sammen, mere eller mindre. Min personlige mening er, at hvis vi på T-turene prøver at få alle med hjem, her tænker jeg mest på personer, der måske kommer hver 3.-4. måned, så tror jeg at vi istedet for vil miste nogle af vore faste deltagere, der som Henrik antyder, "kommer for at fyre den af.." og komme hjem og mærke at man er blevet brugt.
Vi har før talt om kompromiser, og en opdeling af T-turen kunne være en mulighed.
Og ja, på de længere ture, skal vi selvfølgelig tage mere hensyn.

Morfar sagde ...

Hej Humle rytter

Jeg ved ikke hvem det er der savnes, for nå jeg ser på de deltagende er det dem som altid er kommet og stort set har værte med fra starten. Det er rigtigt at vi så mangler en del af de nye, Fætter, Papa Bue, frækkedellen og flere, herunder, vores alle sammen bruder, men ingen af dem har deltaget i år på lange ture og mig bekendt er bruder ikke sat på noget tidspunkt i år ej heller da vi kørte til Helsingør. Her var det dog vidst som jeg husker det flere som tog sig en tempotur undervejs men også med opsamling. Ved at vi på vej hjem blev lidt delt, men også dette blev klaret med et telefonopkald.
Jeg tror at Torben som er den som senest har hægtet sig på på de seneste lange ture også kan stå inde for at alle er kommet sikkert med hjem. Så lad os møde sommeren med et smil og køre som alle de andre også skriver med lidt ræs om tirsdagen, og mulighed for smutveje for dem som ikke får træne så meget som andre. Husk dette forår har været påvirket at magen ekstra træning ja selv i vinters har der været trænet mere seriøst end tidligere.

Jeg ønsker alle en god sommer og nogle gode true fremover

Morfar

anders sagde ...

Det er da godt man ikke er savnet;) Jeg savner til gengæld jer!! Vil blot lige gøre opmærksom på at mit fravær ikke skyldes surhed over at være blevet sat eller lignende, men udelukkende travlhed og hold i ryggen OG at jeg ikke gider at blive sat pga dårlig form. Jeg synes altid det har været hyggeligt at cykle som humleridder, hvilket er sjældent at opleve!! Da jeg ikke gider cykle motionsløb er det netop dette jeg har søgt.
Vi ses når jeg tør stille op;) anders

Zikelsmeden sagde ...

Hej Alle jer sure gamle mænd!!

jeg elsker også jer allesammen .. jeg har bare meget at se til hus, have, kone, børn, og lige for tiden græsallergi !!

men jeg vender snart frygtelig tilbage stol i trygt på det .