mandag den 9. november 2020

CHINA HERE WE COME

Ja, havde det ikke været for kinøjserne, som jo hyppigt beriger os med spændende indlæg - hvor efter jeg, næsten lige så hurtigt sletter disse - SÅ havde Google velsagtens lukket bloggen p.g.a. inaktivitet.

Men aktivitet findes der altså stadigt. Morfar er gået i garagen, og Poul triller lystigt på sin zwift cykel, mens Brogaard og undertegnede hustler mellem alskens zikel hold. Vi er både til"pansjo" spinning, spinning for enlige og spinning for bedagede herrer, (faster Claus, Håbet og næstformanden kigger også sporadisk forbi)  så mon ikke, I til foråret vil opleve en lille skare vårharer der slanke og toptrimmede vil besejre de nordsjællandske alper.

Zikling for bedagede herrer - med en enkelt undtagelse.


Så pøj pøj til jer alle sammen, med vinterens coronske zikel strabadser. I er savnet, men ikke glemt.

Vi ses.

J. Møller

onsdag den 14. oktober 2020

Generalforsamling


Som de fleste nok har regnet ud, har festudvalget (eller dele heraf) valgt at aflyse årets højdepunkt, nemlig Humleriddernes  Årlige Generalforsamling, set i lyset af covid-19 m.m., samt udfra kommentarerne fra et tidligere indlæg om samme sag.
Vi håber at kunne holde generalforsamling sammen med en evt. julefrokost i januar/februar 2021 om alt går vel, ellers måske skal vi helt hen til en påskefrokost istedet, det må tiden vise. 

Hilsen Ahmet




fredag den 2. oktober 2020


Så er det i gang med testen drenge

mandag den 28. september 2020

Tirsdagstur kl. 17

For en sikkerheds skyld, smækker jeg lygter på ziklen og står klar på hjørnet kl. 17 i morgen. Nogen der skal med? /Jonas

lørdag den 26. september 2020

Søndag kl. 9

Regnen er stoppet og der meldes sol og op til 22 ˚C

Som altid håber jeg på fremmøde af rute kyndige ziklister der kan lede os på rette vej

Hvis kl. 9 bliver for tidligt kan jeg også lokkes til kl. 10

 

Vi ses Troels

fredag den 25. september 2020

Skade

Hej Alle

 

Så har lægerne afsagt dommen, min akillessene er revet 99 % over og de håber de så kan holde resten af livet, så de slipper for indgreb, skulle den ikke holde vil de så opererer.

Det betyder at jeg nu er begyndt at træne det tilbageværende op, i håb om at kunne styrke det, så jeg håber vi kan ses igen en gang til foråret

 

Vh

Morfar

 

 

Sendt fra Mail til Windows 10

 

mandag den 21. september 2020

Tirsdagstur

Hvem er frisk på en tirsdagstur kl. 17 på hjørnet.
Hvis vi køre uden pause kan vi godt nå det inden det bliver mørkt.

/Claus

lørdag den 19. september 2020

TO GF - OR NOT TO GF

 Hej pi´r

Balsalen er booket, og festudvalget har længe fisket efter hummere, ligesom der er planlagt en "bajersk" indkøbstur til det stortyske rige.

Alt er således i skønneste orden til vores næste generalforsamling

LØRDAG D. 31/10

Meen søde Mette (hende socialdemokraten - I ved) prøver ihærdigt, at lægge en dæmper på begejstringen. Min sociale boble er allerede ved at flyde over, og mundbind er en mangelvare. Så spørgsmålet er nu, om vi skal holde GF som vi plejer, dog med opstart lidt tidligere, idet vi jo bliver smidt ud kl. 22.00, eller om vi - i Coronaens skær - skal udskyde vores komsammen. Jeg ser ikke den store fidus i at mødes virtuelt. Fruen i huset vil sgu nok brokke sig, hvis jeg iført stram humleridder uniform, hummer suppe og og en ramme billige Prøjsiske bajere, sidder ved computeren og skriger "Hold nu Kæææft, skåål og fi..e". 

Hva´ synes du?

J. Møller

fredag den 18. september 2020

Hjælp til maling 17/18-10

Hej Gutter

 

Håber I har det godt alle sammen.

 

Mig og min familie har skal flytte til en villa pr. 1.12-20 i Farum, 500 meter fra hvor vi bor nu. I den forbindelse har vi rådighedsret til huset pr. 1/10.

Håber I kan/har lyst til at til hjælpe mig med, at male indenfor i huset.

Det drejer sig om 3 værelser, gang og stue. Hvis vi er en 3-4 stykker, kan vi nå meget uden vi går i vejen for hinanden.

 

Jeg køber mad og drikke(øl/sodavand) til frokost.

 

MVh

Jacob

Sendt fra Mail til Windows 10

 

LørdagsTrille kl. 9.00

Hej Humledrenge
Jeg kan ikke søndag, så derfor denne invitation til en tur lørdag. 2-3 timer

Rolf

mandag den 14. september 2020

TIRSDAG KL. 17

26 GRADER OG LET SOL. WHAT´S NOT TO LIKE; SES VI TIRSDAG KL. 17 J. MØLLER