torsdag den 21. februar 2019

SÅ SKAL DER TRILLES

Humleriddernes altid dynamiske udtagelses komite har været på hårdt arbejde i.f.m. holdene til Sorø classic 2019, og valget faldt på et A-hold bestående af ( Raketten - Troels - Rolf og Peter Bo). Nu skal man jo ikke "få den stres", men her er en plads på pallen jo den åbenlyse målsætning.

Hold B med formand Peter Frank som bannerfører har udtalt, at man kun stiller op, såfremt klubben medbringer ilttelt, hvilket desværre nok kommer til at knibe, idet kasseren planlægger 1. sal på sommerhuset, og papkassen altså igen igen står gabende tom på en øde grund et sted mellem Panama og Marielyst. Peter F. kan i stedet håbe på lidt støtte fra resten af hold B bestående af The Apps -Henrik og Nikolaj - samt spurtkanonen Hr. Niels Bruun. Endnu et stærkt bud på en podieplads, eller alternativt en pointtrøje.

C holdet (Søren F - Martin F - Jacob og Jørgen) er jo alle solide klatretyper, så her satses på bjergtrøjer, og hvem ved en ungdomstrøje eller to.

Så mangler vi bare "best of the rest". Drengene uden hold, men stadig med store drømme om hæder og ære. Claus, Poul og J. Møller var jo desværre ikke nok til et 4 mands hold, men stiller ( forøvrigt ligesom alle andre) op i første startrække med afgang kl. 11.00. Her er målet jo primært, godt vejr - medvind og højt humør på cykelstierne.

OBS: Alle er tilmeldt i eget navn, men med mit (J. Møllers) mail og mobilnummer, ligesom jeg har opdigtet jeres fødsels-datoer m.m. Alternativt, skulle jeg have brugt hele dagen på at indhente et tons af info om alle.

Vores altid stærke reserver består af Briis - Harder - Styrt - Traktor og Max m.fl., som desværre ikke er udtaget til dette løb. Bedre held næste gang!!

Jan Møllers tynde og spinkle papkasse har p.t et udlæg på kr. 3.975, hvilket dækker tilmelding, morgenkryddere samt div. sms gebyrer m.m.

I bedes derfor indbetale 265 kr. pr/mand  til 
mobile pay 
tlf. 60 62 56 64 ASAP.



tirsdag den 19. februar 2019

SORØ HERE WE COME

Så er det ved at være sidste frist, for tilmelding til vores lille udflugt til Sorø. De sidstedages hellige kan jo lige nå at melde sig til i morgen, men ellers har vi p.t. 12 tilmeldte.

Troels og Rolf har tilmeldt sig den lidt hurtigere tur, hvortil jeg tillader mig at tilføje Raketten, og så mangler vi jo bare en deltager for at racer-kabalen går op. Peter Frank er jo "best of the rest" som de siger i formel 1, og jeg er helt sikker på, at du - uden problemer - kan hænge med her!! Vi vender den lige på spinning cyklen to´najt.

J. Møller

onsdag den 6. februar 2019

SORØ CLASSIC 5 MAJ

Kan man fornemme, at foråret snapper lige om hjørnet, med hele otte grader i weekenden; Egentligt ikke, men vi skal jo være ude i god tid, og formalia v/ SORØ turen skal på plads.


Man kan tilmelde sig i hold med 4 personer på hver, til 975 kr. pr. hold. Individuel tilmelding koster 300 kr. - Du skal bestemme dig for, om du vil i en racer gruppe, som de kalder +35, eller bare køre med vi andre lidt mere kødelige i "sneglefart".

Jeg forventer, at tilmelde os ca. 20/2, så meld lige tilbage - INDEN DA - hvilken gruppe du ønsker.

På dagen er der morgenmad og udlevering af startnumre m.m. fra kl. 9, inden 106 km. løbet skydes igang kl. 11.00. Nærmere herom senere.

Pastoren er begyndt at drikke vievand (velsignet og alkoholfrit), så han er vel fortsat lidt usikker på startstregen, mens alle andre jo reelt - med GF i tydelig erindring - er tilmeldt, og altså blot skal bestemme farten.

Vi ses
J. Møller

torsdag den 31. januar 2019

DER KNOKLES

Ja, Sorø ligger jo lige om hjørnet, så de flittige unge mennesker gi´r den gas.



søndag den 27. januar 2019

Regnskabets time.


Hej riddere.   
Jeg har nu fået gjort boet op efter julefrokost og racerbiler, og resultatet viser:
Alle mand skal betale kr. 200 til papkassen for mad og drikke til selve frokosten, mens racerkørerne skal slippe yderligere kr. 250 pr. mand. 

Beløbet kan sendes via mobilepay til 22564161 eller til klubbens konto.

Hilsen kassereren.




mandag den 21. januar 2019

FORETRUKNE LØB 2019

Det er lige gået op for mig, at der af referatet fra GF fremgår, at årets foretrukne løb lægges her på bloggen.
Og velbekomme, det er en større mundfuld, men "here we go".

Årets første løb bliver Sorø Classic , d. 5 maj (Møller)
som opvarmning til Barcelona turen i uge 22, hvor vi p.t. sender 7 mand afsted.
Sjælsø rundt blev nævnt, og afvikles d. 16/6 (Her har vi endnu ingen tovholder)
efterfulgt af Hamborg som køres d. 25/8 (Morfar)
Bastrup sø rundt markerer afslutningen på Humleriddernes meritter 2019, og trilles d. 8/9
(Dellen har fået æren som pølseholder på dette arrangement).

Udover denne, tør man sige fyldige, menu, er Poul og "Spurt" (det måtte jo komme) tilmeldt en spændende tur til COMO søen i uge 27, ligesom Papa Bush og Pastoren muligvis inviterer på langfart til Marielyst.

Jørgen har jo - med sit Hamborg oplæg - skabt præcedens for at invitere i god tid, men jeg trækker lige Sorø Classic d 5 maj lidt i ørerne endnu. Alle - Pastoren undtaget - har jo alligevel allerede tilmeldt sig.

torsdag den 17. januar 2019

SÅ BLEV DET RIGTIG JUL

Kæmpe stor tak for en fantastisk julefrokost, hvor Raketten indledningsvis diskede op med rigtig race for drengerøve, (alle, selv morfar, blev ca. 14 år på et splitsekund) hvorefter den altid dynamiske næstformand formåede at overgå sidste års gilde, med endnu et flot flot arrangement.
Papkassen må åbenbart være dukket op i Panama, eftersom insisterende rygter vil vide, at der ingen betaling vil være for dette storslåede bal.
Kære næstformand, vi håber alle, at succesen gentages om et års tid, hvor du venligst - men bestemt - bedes sende de sidste sutter (ingen nævnt - ingen glemt) hjem lidt tidligere.
Appel barslede - vanen tro - med en ny sang, som ikke kunne synges på "højt fra træets.....", men god var den sgu.
Stort tillykke til Lieber Bruder, som i tæt konkurrence med
Raketten og Appel blev den stolte vinder af 3 B´s forrygende race. 

Poul ser lidt tvivlende ud, mens resten bare nærmest er lykkelige.

Kun en tåbe frygter ikke "Morfar svinget" hvor Jørgen, med stoisk ro, formåede at skabe
panik og store frustrationer for drengene i baggrunden, når han med korslagte arme havde
goooood tid til at genplacere de "kuldsejlede" racere.


torsdag den 3. januar 2019

JULEFROKOST lørdag 12 januar

Godt Nytår fine riddere,

Så er det endelig tid til vores traditionelle julefrokost, og som på prædikeret til generalforsamlingen, så er det på næste lørdag d. 12 januar.

 

Den bliver igen afholdt på Våbenstedvej, og menuen vil være som den plejer :)

Men som alt muligt anden i dette samfund, så skal man udvikle sig, og der vil derfor være en ”surprise”, som dog holdes hemmelig indtil dagen oprinder.

 

Surprisen kræver som sådanne ingen specialudrustning. Dog vil jeg anbefale af man tager penge med (gerne mobilepay) og påfører sig sit anstændige civile tøj på og lidt deo under armene – mon det endeligt er de polske strippere der kommer ??

 

Vi mødes på Våbenstedvej kl 9:30, hvorfra vi skal videre i egen transport, og vi skal derfor bruge nogle biler, alt afhængig af hvor mange vi kommer.

 

Venligst tilmeld jer her på blokken hurtigst muligt og senest onsdag d. 9 januar.

 

Med venlig hilsen

Formanden for Julefrokost udvalget

 

 

 

 

mandag den 31. december 2018

HAPPY BIKE YEAR

The chosen few, som passede deres nytårstræning, oplevede denne menu i fitten d. 30/12:
Alle ønskes en fantastisk nytårsaften, med håbet om, at vi mødes friske, ædru og stramme i kødet i det nye år.

Fit hilsen Harder, Troels, Bruder og Møller

NYTÅRSKUR(tur) i skoven på søndag GODT NYTÅR

Det kommer til at blæse på årets første dag, men hvis nogen skulle have lyst til at prøve en tur i skoven, er jeg frisk på at kører med kl. 13-14 stykker. Ring til mig, hvis det har interesse.

Den første SØNDAG i året byder på mere stabilt vejr med frost og hård skovbund. DET ER GODT. Hvem vil med kl. 10.00 fra Skovbrynet?

MVH Rolf

søndag den 30. december 2018

Tur til Falset (BARCALONA) i uge 22

Hej alle Riddere

Vores tur sydpå er faldet endeligt på plads, vi skal en tur til en lille by 120 km syd for BARCALONA der hedder Falset. Vi har lejet et hus til 8-10 personer med swimmingpool, der ligger i byen Falset. Området er omgivet af små bjerge så der er god chance for at kæmpe lidt med bakker. Vi er lige nu 7 personer der flyver lørdag middag og retur lørdagen efter. Vedhæfter beskrivelse af hus og cykelture i området.



Godt nytår til alle 🍾🥂 Glæder mig til vi får nogle gode ture i det nye år 🚵‍♂️

/Faster Claus