søndag den 30. oktober 2016

Trøjer med lange ærmer

Tak for sidst til alle og tak for dejlig mad til festudvalget

Som aftalt på GF
Skriv Navn   Trøje type Trøje strørelse Antal

Poul:  Tynd lange ærmer L 1 stk Tyk lange ærmer L 1 stk 

Priserne er 360,-ex moms for den tynde og 450 ex moms for den tykke

Hvis vi kommer op på 30 stk. bestillinger, så sætter vi gang i Craft 


Mvh
Poul

fredag den 28. oktober 2016

Generalforsamling 2016

Så er alle ting vedr. generalforsamlingen den 29.10.2016 ved at være på plads:

Generalforsamlingen starter i morgen kl. 17:00, og mødetiden vil være mellem kl. 16:00 og 17:00, hvor man indtil generalforsamlingen starter, kan hyggesnakke, drikke en øl og spise lidt chips.
Arrangementet afholdes samme sted som sædvanligt, nemlig i gymnastikforeningens lokaler på Elverhøjes Skole.

Sædvanlig dagsorden, hvor man selvfølglig har mulighed for at komme med indspark m.m.

Vi glæder os til at se alle friske riddere med godt humør, stor sult og tørst, vi ses.

På festudvalgets vegne, Ahmet.

lørdag den 22. oktober 2016

Udlevering af tøj

Hej drenge

Til alle de riddere som kører med på mit cancer hold næste weekend , kan I ikke gi besked om hvilke dage I evt er i fitten eller hvordan vi får overdraget tøjet ( faster , Møller , briss , Harder , Poul , håbet og Granskov )

Sendt fra min iPhone

søndag den 16. oktober 2016

Generalforsamling 29.10.2016

Hej alle.
Så er festudvalget så småt begyndt at røre på sig.
Jeg har opgjort følgende deltagere:
Dellen, Poul, Briis, Jacob, Raketten, Rolf, Morfar, Djernis, CC, Traktor, Brogaard, Møller, Troels, Claus og undertegnede.

Check lige om I er på ovennævnte liste hvis I har tilmeldt jer, og til jer som ikke har tilmeldt jer endnu:
Vi kommer til at savne jer, så skynd jer at få tilmeldingen på plads, sidste frist er på søndag den 23. oktober.

Efter udvalgsmødet den 24.10, vil I få besked om mødetid og betaling, (ja papkassen er slunken, så det kræver lidt gysser fra jer), derfor er jeres tilmelding også bindende efter den 23.10.
Konceptet bliver nok meget lig tidligere år, men det er også op til jer, da I gerne må komme med diverse input.

Glæder os til en fornøjelig aften i selskab med de gæve riddere.

På festudvalgets vegne, Ahmet.

torsdag den 13. oktober 2016

Inspiration til Harzen


Hej Humleriddere.
Nu er Mountain Bikerne snart på vej til Harzen. Måske lærer vi lidt af det her

Rolf


torsdag den 6. oktober 2016

BREAKING NEWS

Ulykke skabte kø: Traktor sad fast under motorvejsbro

Nåh - ok. Så kan jeg bedre forstå, at han aldrig kommer ud og zikler.
J. Møller

fredag den 30. september 2016

I FITTEN MED DE FITTE

Almanakken melder om efterår, og Dellen og J. Møller har allerede taget konsekvensen heraf, og frekventeret Ronnies spinning hold de sidste par torsdage kl. 19. Holdet har faktisk været udsolgt begge gange, så du skal nok melde dig til i god tid, hvis du vil være sikker på en plads.
Saunaen er stadig lun, mens øllene har været fraværende!!!!!!!!!!

Vejrguderne melder faktisk om rimeligt vejr tirsdag, hvor vi - med en spurt - vil kunne nå en sidste
T - Tur, inden mørket sætter ind. Weekendens zikling vil jeg overlade til jer andre.

J. Møller

torsdag den 29. september 2016

GENERALFORSAMLING 2016

Lieber humleboys.

Så er der præcis en måned til årets generalforsamling, som løber af stabelen

LØRDAG D. 29/10 KL. ?

Årets festudvalg består denne gang af stjerne kvartetten Happy Harder, Faster Claus, Lieber Bruder og Raketten som tovholder. Så bli´r det jo ikke meget større, og rygterne vil vide, at cognacsuppen (undskyld hummersuppen) allerede er bestilt, ligesom Rolf har stemt sin guitar, skjalden Appel pønser på endnu en fantastisk sang, og Håbet har hvæsset pennen (forberedt sig på, at foretage et skriftligt angreb - i.h.t. "Den danske ordbog").
J. Møller har reserveret lokalet, og stillet lidt øl på køl, så mangler vi vel egentligt bare jeres tilmeldinger.

J. Møller

PS. Den kvikke læser (der er vist stadigt enkelte tilbage) har muligvis bemærket, at vores diaswidgets (det hedder de altså) som længe har vist fotos fra Humleriddernes store bedrifter verden over, er forsvundet. Google har besluttet at fjerne disse - spørg ikke hvorfor. Det er sket på ALLE deres mange millioner af blogs. Jeg har stadigt billederne gemt på månen, såfremt I en dag skulle få behov for at blive nostalgiske.

mandag den 26. september 2016

TIRSDAG 17.30

Så er det vist ved at være sidste chance, inden Karl blæser den danske sensommer til Malaga.
Humleridderne lader jo p.t. til at være en OK klub, som nøjes med at zikle om tirsdagen, for sidenhen - hidtil forgæves - at spejde efter en god gang bingo - banko. Hvem ved, maybe todays the day;
Jeg triller

TIRSDAG 17.30

J. Møller

mandag den 19. september 2016

TIRSDAG 17.30

15 - 17 grader og letskyet - det er vel ikke så ringe endda for september i kongeriget Danmark.
Man trænger jo til at blive luftet, og jeg kan altså ikke nå det før

TIRSDAG KL. 17.30

Vi burde stadigt kunne nå en tirsdagstur inden solen forsvinder.

onsdag den 14. september 2016

Cykling torsdag i 25 grader

Er der nogle, der er friske på at cykle torsdag kl. 17.30?
Mvh
Poul