Allerførst rigtig mange mange tak for al jeres hjælp, og supergode støtte i.f.m. dagens lille uheld. Som jeg husker det (jeg var vist væk et par gange), tacklede I ALLE en rimelig svær situation på allerbedste vis. Det varmede også rigtigt meget at blive tæppebombet med henvendelser på hospitalet. Beklager, hvis jeg ikke har reageret på det hele; Jeg skulle også lige nå at tale med div. læger.
Jeg blev faktisk modtaget af det hel store akut traume - team (10 - 12 mand) på Holbæk hospital, som, efter de havde fyldt lidt morfin på mig, relativt hurtigt indså, at alt håb alligevel ikke var ude. Røntgen afslørede, at kravebenet var knækket, mens mine vejrtrækningsproblemer langsomt løste sig selv. Først besluttede lægerne at beholde mig natten over, til obs. for hjernerystelse, men jeg blev alligevel løsladt kl. 19, formentligt for god opførsel.
Lige nu tænker jeg faktisk mest på Thomas, som - efter sigende - har knækket såvel en del ribben, som kravebenet. Lungen har det vist heller ikke for godt. Pøj - pøj.
Jeg kommer jo desværre nok til at savne jer på den lille udflugt til Århus, men alt i alt kunne det være gået meget værre. Et lille punkt til tirsdagens summemøde kunne måske være Humleriddernes tilgang til skiltespurter!!!!!!!!!!!
Endnu engang tak for al jeres fantastiske hjælp.
J. Møller
