torsdag den 20. marts 2025

SØNDAG 10.30

Så har juryen voteret, og søndag ser ud til vejrmæssigt at blive bedst, så der trilles SØNDAG KL. 10.30. Håber vi ses Troels, Claus og J. Møller

tirsdag den 18. marts 2025

HVA’ SIGER VI TIL EN WEEKEND TUR

Fittens flotte fyre har kigget i almanakken, og besluttet at vejret i weekenden opfordrer til en lille weekend udflugt. Så - måske, måske - kære venner, er julefrokosten ved at være overstået, og vi kan komme igang med at trille lidt. Så pump venligst ziklerne, barber de lodne ben og hold jer klar. Ikke mindst vejr udsigten afgør om det bliver lørdag eller søndag eller ... slet ikke. Nærmere følger. På vegne af 3F. J. Møller

onsdag den 11. december 2024

Humleriddernes årlige julefrokost 

Kære Humleriddere 

Som aftalt til generalforsamlingen genoptager vi en gammel tradition med julefrokost. Arrangementet finder sted i Humleriddernes nye klubhus på Pitznersvej lørdag den 18/1 2025 kl. 14. Det stående festudvalg har genvalgt sig selv til dette arrangement. Menuen består af klassisk julefrokost. Har man en ret man er specielt god til at lave og gerne vil have indgår i menuen så er man meget velkommen til at tage denne med 🙂

Af hensyn til indkøb og planlægning så give en tilbagemelding om deltagelse senest 5/1-2025

De bedste julehilsner 
Troels (klubhusbestyrer) 

mandag den 25. november 2024

Mallorca

En lille Update på vores tur til MALLORCA.

Vi er 9 mand nu der tag afsted den 10-5-25 kl 16 🤗

Møller, Pastoren, Søren, Næstformanden, 2 X Appel, Peter Bo, Troels og undertegnede.

Der er bestilt en skønt hus med plads til 10 - 12 stk så der er plads til flere 😊

Cykler er bestilt GIANT DEFY ADVANCED PRO 1 / M

Huset ligger så der kan køres fladt 🚴🏼‍♂️ og bjerge 🚵‍♀️ 

/ Claus

torsdag den 14. november 2024

Thomas

Det er med sorg og smerte at jeg må meddele, til de af jer, som kendte ham, at Jesper's storebror efter længere tids sygdom, er sovet ind i nat
Morfar 

mandag den 4. november 2024

MALLORCA

Vi er 8 mand der er klar til Mallorca.

Jeg vil bede om jeres navn i pas, pas nummer og så vi kan få nogle flybilletter.

Send dem til min mail chi@cdkom.dk.

Vh Claus

lørdag den 2. november 2024

GF 2024 - referat

Humleriddernes generalforsamling, afholdt lørdag d. 26. oktober 2024
Til stede: Hr. Harder, Rolf, Bruder, Faster, Dellen, Jacob, Briis, Møller, Morfar, Raketten, Jonas, Poul, Mad Max og Håbet (ref.)
Vi savnede især: Peter F., Peter A., Peter B., Traktor, Næstformanden, Djernis
Bruttotruppen udgør således 20 seniorryttere
 
GF blev for første gang afholdt i Humleriddernes nye klubhus på J.E. Pitznersvej. Troels har aftalt med kassereren, at han mod en beskeden betaling kan bebo huset og således sikre at foreningens bygningsmæssige aktiver holdes i både attraktiv og forsvarlig stand. (Det forlyder at Troels har tilkendegivet at kælderlokalerne vil blive nyindrettet og inden foråret fremstå som velassorteret cykelværksted)
 
Hr. Harder indledte GF og bad mindeligt om at aftenen kunne gennemføres i god ro og orden.
De første 6 punkter på dagsorden blev hurtigt og effektivt styret af Poul, der enstemmig vælges som referent.
Formanden genvælges (han er i fuld vigør), Næstformanden genvælges (det forlyder at han stadig er i live), og Møller genvælges som stemmetæller (han udtrykker dog sin bekymring for om der nogensinde bliver brug for hans kompetencer i denne sammenhæng)
 
Bestyrelsens beretning aflægges af Møller:
Med udgangspunkt i tidligere afholdte beretninger, hyldes foreningens virke og den store betydning de fælles oplevelser på landevejen og de efterfølgende beretninger, har for riddernes velvære og livskvalitet.
  • I 2024 blev der ikke gennemført en træningstur til udlandet og for mange er det nu en gang et af højdepunkterne i årsplanen.
  • Et par ryttere indledte sæsonen med fælles ture med HI, der havde sat et senior-venligt hold. Det viste sig dog hurtigt, at Humleridderne var svære at holde nede i tempo, så det varede ikke længe før næsten alle andre var faldet af…
  • Flere deltog i årets Skjoldenæsholm løb. En god dag for de fleste, mens Dellen dog gav udtryk for ærgrelse over at gruppen ikke kunne holde sammen og få alle med rundt.  Opfordring – afstem forventningerne og lav klare aftaler inden løbet.
  • Et arrangement der fik stor opbakning, var Fjorden Rundt, med start hos Peter Appel. Vejret udfordrede med lidt regn ind i mellem, men alle smilede da pølserne blev serveret. Super dag i Roskilde, der absolut fortjener en gentagelse eller 2.
  • Max kørte Århus-København og kom hjem med en 11. plads over-all. Super flot resultat af en mand der vist endda lige er fyldt 40.
  • Dellen var med HI til Sydfrankrig og besteg Mont Ventoux i relativt lunt vejr. Udover en god tur, fik man også "dum numse" hvilket lagde en dæmper på fornøjelsen. Dog ikke være end at han kaster sig ud i lignende udfordringer i 2025.
  • 6 mand havde en god dag i Ballerup Superarena – opfordring til endnu brede deltagelse næste gang der kommer store events til byen.
 
Henrik A. var fraværende og der var derfor ikke nye sange til GF, men de gode gamle drikkeviser blev sunget flere gange i løbet af aftenen.
 
Økonomi
Hr. Harder fremlagde som vanligt et fuldstændig udokumenteret regnskab. Det forlyder at der er penge i kassen og at gode initiativer kan sponseres af klubkassen. Et beløb på 4.500 kr. optræder som et klubsponsorat fra Henrik A., så der er et godt økonomisk grundlag til at realisere projekter.
Der skal dog indbetales et deltagerbidrag for årets GF. Hr. Harder melder ud om dette.
 
Årets Ridder
Møller havde medbragt pokalen og skulle som ihændehaver argumentere for hvem der skulle have æren for 2024. Valget faldt på Troels, der som en af de mest aktive og initiativrige klubmedlemmer, har bidraget væsentligt til at holde sammen på tropperne. Ikke mindst til at sikre at både de meget hurtige og de lidt mindre hurtige kan få en god fælles tur – og det er faktisk ikke så nemt som det lyder. Troels fik stor applaus for den velfortjente hæder.
 
Festudvalget med hr. Harder, Bruder, Claus og Troels fik udover stående bifald også genvalg! Årets arrangement var af særdeles høj kvalitet med en suppe der nåede nye højder, mørt kød perfekt tilberedt og ikke mindst en spændende salat samt opgradering på både vine og borddækning.
Ture udenbys
Dellen forelagde en tur med HI til Stelvio. En glimrende præsentation der dog umiddelbart ikke fik bred opbakning, ikke mindst grundet turens fokus – højdemeter, højdemeter og højdemeter.
Claus præsenterede sine overvejelser om en tur til Mallorca uge 20. Konceptet er velkendt og der var enighed om at lægge et konkret ud på bloggen og en opfordring til hurtig tilkendegivelse om man har intention om deltagelse.
Julefrokost
Der er inviteret til Julefrokost i klubhuset lørdag i uge 3, 18. januar. Nærmere info følger, herunder uddelegering af opgaver.
Tur til Marienlyst
Det er til overvejelse at arrangere tur til Marienlyst i Pinsen 2025. Da flere klubmedlemmer er velhavere, rådes der over flere ejendomme på Falster og mulighederne for både kost og logi er derfor særdeles lovende. Ejerne vender tilbage med detaljer.
 
Foretrukne løb
Jørgen vil tage initiativ til Bastrup Sø og Dellen vil invitere til Skjoldenæsholm
 
Pausesteder
Der er i årets løb blevet taget nye pausesteder i brug. Ikke mindst Peter A.s fremskudte pavillon i strandkanten i Roskilde, kaffebar i Frederikssund men også et par gode spots ved Sjælsø.
 
Vintertræning
Der er mulighed for fællestræning i spinninglokalet for medlemmer af HI. Særligt mandag, torsdag og søndag vil der være Humleriddere til stede.
 
Generalforsamlingen kunne afsluttes omkring kl. 23.00 og så kunne Poul afrunde.
Referenten erindrer ikke at der blev drøftet væsentlige forhold under eventuelt.
 
Ref. Bemærkning: Humleridderne har mere end 20 år på bagen. Et frivilligt fællesskab der har sit naturlige omdrejningspunkt i landevejscykling. Vi er en samling meget forskellige personligheder men alle ser fornuften og det nødvendige i at holde kroppen i gang. Men det sociale har også en stor betydning, ikke mindst når vi hver især oplever udfordringer, livsomvæltninger og andre forhold der udfordrer livskvaliteten. Så er det meget rart at kunne trække på en eller flere i kredsen, der vil lægge øre til bekymringerne og måske støtte gennem en udfordrende tid. Og har man svedt sammen på landevejen eller nydt udsigten fra en bjergtop, er man lidt tættere på at kunne række ud og blive mødt med forståelse. Lad os holde fast i de værdier.

Afregningens time generalforsamling 2024

Hej alle.

Tak for sidst, det var hyggeligt at se både nye og gamle medlemmer.
Der er jo efterhånden intet i livet, der er gratis, og det gælder også vores arrangement i lørdags, derfor:

Deltagergebyr kr. 300,- bedes venligst tilsendt på mobliePay til 2256 4161.

Møller slipper med kr. 100,- pga diverse udlæg, ligesom Troels, Claus og Brogaard har afregnet.

Jeg takker og bukker.

På vegne af festudvalget
Jan Harder

mandag den 28. oktober 2024

Mallorca uge 20 i 2025

En lille opfølgning på vores snak om tur til Mallorca.

Det bliver uge 20 vi tag afsted, huset vi lejer skal ligge så alle kan får nogle gode ture, fladt og bakker 🚴🏼‍♂️🚵‍♀️ og med pool 😎

Har lige været på SAS hjemmeside og de billetter jeg håbede på er der kun 5 tilbage af nu så der må kigges på andre muligheder 😊

En melding her på om man vil med inden 4-11-24 vil være fint så vi har endeligt antal og være klar til fly billetter.

Vh Claus

Og de spinner sgu stadigvæk

 

 Hi boys.

Allerførst, stor tak for en begivenhedsrig aften i lørdags. Referatet heraf afventes med spænding.

Desværre var der IGEN i år IKKE brug for stemmetællerens talenter, så må vi jo ha´ været enige om det hele.

Fremhæves bør dog, festudvalget (Brogaard - Troels - Faster Claus og Harder himself)  -  som endnu engang overgik sig selv. De overraskede med Hummersuppe, oksemørbrad og is til dessert -HVA BE HAR-. Alt var forrygende - selv salaten😁 Så TAK boys - I gør det fantastisk😆😆😆😆  Apropos overraskelser, var den ellers stærkt traditionelle natmads pølse udskiftet med Troels hjemmelavede rugbrød krydret med slagterens specialiteter. Og - hold da k.......t - det smagte sååååååååååååååå godt.

En ekstra stor tak til Troels, for at lægge hus til festlighederne. Håber, du er kommet godt og helskindet gennem oprydningen, og HUSK, at du - mere end en gang - frabad dig hjælp hertil. Næste gang (vist nok uge 3) - skal vi lige koordinere DET lidt bedre.


SPINNING


Vi spinner jo stadigt flittigt i vinter halvåret, og umiddelbart har Brogaard, Morten Haps ( måske kommende Humleridder) og J. Møller aftalt nedenstående. Vi vil helt sikkert ikke være der hver gang, (især søndag kniber det ind imellem, hvor lørdag alternativt kommer på tale) men mon ikke, vi vil være der pænt tit.



  • MANDAG KL. 18 - 19.10 (GENERALENS TIME)
  • TORSDAG KL. 17.15 - 18.20  (BILL)
  • WEEKEND - LØRDAG FORMIDDAG

HUSK for øvrigt, at især "Generalens time" per erfaring hurtigt bliver udsolgt, så hertil bør du melde dig tidligt.

J. Møller

PS. Jeg ved allerede nu, at enkelte har andre planer for fitten/spinning, og så ville det jo være fint, hvis de blev tilføjet her.

tirsdag den 22. oktober 2024

Tur til Mallorca

Her er et oplæg til en tur til Mallorca i start maj, uge 19 eller 20

Vil høre hvor mange der har tid og lyst til sådan en tur.

Har lavet et budget som ser sådan ud:


Fly 3000 SAS kr. afgang kl. 08 direkte til Palma med bagage. 

Cykel 2000 kr.

Forplejning 2000 kr.

Ophold 3000 kr.

Div. 1000 kr.

Tilsammen 11000kr.


Dette er et ca. beløb som er mit bedste bud.


Vil høre på lørdag hvem der er klar på dette så vi kan købe flybilletter og finde en bolig.


Claus