mandag den 18. juli 2022

Er ude et stykke tid....

Jeg styrtede på cyklen i lørdags og tog efterfølgende en tur på den nye Akutmodtagelse i Herlev. Flot sted....
 Efter faldet vurderede jeg umiddelbart, at jeg var OK, bortset fra lette skrammer forskellige steder, så jeg cyklede bare hjem fra Ballerup.
Ringede til 1813 som sendte på Herlev. Jeg opdagede at min hjelm var knækket inden jeg kørte derud (på cykel). Jeg blev tjekket godt igennem. Ingenting brækket og umiddelbart ingen hjernerystelse. Skulder og albue gør ondt og jeg har fået en mærkelig trykken i hovedet. Har haft kontakt med læge i dag omkring hovedet, men det er svært at sige noget. Jeg skal vende tilbage hvis det bliver værre. Skader på kroppen er i bedring allerede, men hovedet er hverken værre eller bedre end i går, synes jeg. Tror på det nok skal gå, men tænker jeg dropper de hurtige cykelture på raceren før hovedet er OK igen. 

PAS på jer selv derude. Hilsen Rolf

lørdag den 16. juli 2022

Jeg savner jer

Kære alle

 

Natten til torsdag mistede min mor , efter et kort men heftigt sygdoms forløb .

Af denne grund har jeg ikke cyklet meget i foråret og slet ikke siden vi kørte storebælt og heller ikke nydt jeres selskab .

Jeg savner jer alle meget , og håber snart jeg har overskud til igen at komme på cyklen .

 

De bedste cykel hilsner

 

Dellen

 

onsdag den 13. juli 2022

På vej tilbage...

Blot en status på rygudfordringen, som heldigvis viste sig at være knap så alvorlig som først frygtet. Vi kunne springe MR scanning over, lægge pillerne tilbage i skabet og jeg kan nu påbegynde let genoptræning, herunder kortere cykelture.

 

Således med en forsigtig forhåbning om at kunne genoptage cykelkarrieren.

 

Med sommerhilsner

 

Søren F

mandag den 4. juli 2022

Lørdags Tour de Rolf

 

 

 

 

 

fredag den 1. juli 2022

Lørdags Tour de Rolf

Der er lagt op til at prøve kræfter med endnu en tour etape. ENKELTSTARTsruten. Den skulle være åben for alle 7.30-12.30, har jeg læst et sted.
Dem der kunne have lyst til at vise vores Humleriddertrøje frem på ruten burde tage derind. Jeg satser på at trille derind omkring kl. 8.00, hvor der forhåbentlig ikke er så mange endnu. Derefter vil jeg trille mod Roskilde omkring Herlev med opsamling det sædvanlige sted kl 9.30. Herfra går turen over Himmelev til Roskilde, hvor jeg satser på et glimt af rytterne før de sætter kurs mod Nyborg. Tænker bageren i Roskilde skal ha besøg inden snuden vender hjemad igen.
Hilsen Rolf

onsdag den 29. juni 2022

TORSDAG 17.30

 Hvad med en Polletur her på falderebet inden vi går helt i Tour de F. hi?

mandag den 27. juni 2022

Tirsdagstur kl. 17:30

Jeg kører en tur i morgen tirsdag kl. 17:30 fra Købmanden sammen med storebror Peter og hans kammerat Steffen.

 

Vi håber, at nogle Humleriddere er friske og gerne vil køre med os.

 

Hilsen Henrik

HUMLERIDDERNES TRIATHLON TILBUD

Tak til Jonas, Troels, Raketten, Morfar og Mathias for en farligt fin og ualmindeligt lun tur til Frederikssund i går. Vi blev lidt udfordret på ruten i.f.m. vejarbejde i Vinge, men fandt da rundt på 75 hede km.


Det gode vejr bevirkede, at vi kastede os over disciplinen 1000 m. crawl på Køllegårdsvej, og Mth. havde lidt problemer med sine vendinger, hvorfor vi håber, på Harders forståelse for ønsket om en mindre donation til et marginalt større bassin.

fredag den 24. juni 2022

SØNDAG KL. 10

 Det lader til, at jeg har lokket Mathias på ziklen

SØNDAG KL. 10,

og det ville da være fornøjeligt, med lidt yderligere selskab. Det er vist længe siden, vi har været et smut omkring Fr. sund.

V/ Tour de France, så talte vi løseligt om et grill og tour arrangement til Morfars have i Odsherred, hvor feltet jo nærmest har tænkt sig, at drøne gennem baghaven halvvejs på 2. etape. Mere herom i næste uge.

Raketten har erfaret, at der forventes helt op til 1 million tilskuere til enkelt starten på 1. etape, men vi skal vel lige ind og heppe lidt alligevel.

J. Møller

torsdag den 23. juni 2022

Midlertidigt ude af spillet

 

Blot til orientering er jeg ikke cykelaktiv i øjeblikket. Det skyldes ikke at jeg har fundet nye cykelvenner, men derimod at ryggen fortsat driller og nu skal undersøges nærmere. Jeg kan godt, med forsigtighed, bevæge mig rundt i hverdagen og foretage mig almindelige ting men helt godt er det ikke.

 

Lige nu er det tvivlsomt om jeg kommer tilbage på cyklen i denne sæson, så ind til videre kan jeg kun ønske alle en fortsat god sommer og en stor Tour oplevelse.

 

Vi ses, Søren F

 

 

 

 

 

 

mandag den 20. juni 2022

TIRSDAG KL. 18

Jeg er jo lidt i underskud, med div. røver-historier fra vores bro trip, og eftersom vejret skulle blive farligt fint


TIRSDAG KL. 18,

synes jeg da, at vi burde trille en tur.

J. Møller