mandag den 20. juli 2015

Rolf 40 år 8. august kl. 15-18.

Nu er mit fødselsdagsindlæg så langt nede, så jeg skriver lige igen.
Til dem der kunne have lyst til hyggeligt samvær, må I gerne skrive jer på.
Møller og Jacob har meldt sig til, så de behøver ikke melde sig igen.
Foruden kaffe og kage, øl og vin vil jeg også riste en pølse på grillen senere.
Meld jer til senest 1. august
Det foregår på Faksingevej 11A i Brønshøj

Med venlig Hilsen Rolf
Ps. Er der nogen der er med på en tørsdagstrille i denne uge?

onsdag den 15. juli 2015

Vi har ikke noget cykeltøj...

Kære ziiklister

 
 


Blot en status fra det sommerferieramte tøjudvalg:

Vi har fået fin opbakning fra 6 sponsorer og udvalget er, i samarbejde med Craft, i designfasen. Vi har endnu ikke set første udkast med logoplacering etc., men de grundlæggende designelementer har vi taget stilling til. Sponsorerne skal også have mulighed for at kommentere logoplacering etc.

Produktionstiden er relativt lang på dette tøj, da sponsortøj fra Craft er håndarbejde. Til gengæld er det af en høj kvalitet.

Vi forventer at kunne indkalde til en prøve-session ultimo august, så vi kan få størrelser og mængder på plads inden bestilling.

Vi håber at kunne have en ny klubtrøje med til generalforsamlingen, men sæt ikke næsen op efter at køre løb i det nye tøj i indeværende sæson.

Ses på landevejen

Tøjudvalget
 

mandag den 13. juli 2015

BJØRNEN SOVER

Velvidende, at det er mere end bare almindeligt farligt, at vække en sovende bjørn fra dens sommerhi, vover redaktionen alligevel pelsen, og kalder til T-tur

TIRSDAG KL. 18

Selv vejret ser fornuftigt ud.

Fortsat god ferie til alle vores omrejsende Humledrenge i alverdens metropoler.

Det kunne da også være bare lidt hug´ligt, at få en førstehåndsberetning fra Dolomitterne; Gerne over en kølig pilsner. Hvis altså, I er kommer hjem!!!!!

SKADESANMELDELSER BILFORSIKRING:

Jeg tudede i hornet, men det virkede ikke idet det var stjålet.
Jeg fortalte godt nok politiet at jeg ikke var kommet noget til, men da jeg senere tog hatten af, fandt jeg ud af at jeg havde fået hjernerystelse.
Jeg kastede et enkelt blik på min svigermor, som sad på bagsædet, og kørte direkte ud over skråningen.
Fodgængeren anede tilsyneladende ikke hvor han ville hen, så jeg kørte ham over.

onsdag den 8. juli 2015

lørdag den 4. juli 2015

DAGEN FØR DAGEN

Nu kan jeg snart ikke længere; Mine fingre skal luftes, ligesom resten af kadaveret ligeledes bærer præg af det lange ophold i fifaen.
DD (Dolomit-drengene) er - som det vist tydeligt fremgår - ved fantastisk mod, så mer´ pøj pøj til alle, og god tur søndag.


Spaghettiland kalder Danmark

onsdag den 1. juli 2015

IS THERE ANYBODY OUT THERE

Redaktionen bliver indimellem beriget med fotos fra vores små udflugter, og gårdsdagens A-pollo (raket fart eller ej) tur blev foreviget som det fremgår af nedenstående.
Den seneste fintælling af Humledrenge afslører at majoriteten er draget udenlands, men skulle der være enkelte tilbage, kalder vejret vel på en tur

TORSDAG kl. 18

Rolf, Raketten og Peter kan bare komme an; Morfar, Fætter, Troels og undertegnede er lige ved at peake. På et tidspunkt igår kom jeg da i hvert fald over 30.

ADVARSEL: Den frygtede alpevirus DOLOMITITIS LØGIPOSUS (kraftig kløen i skridtet) skulle efter sigende hastigt nærme sig Herlev området, og forventes at kulminere søndag morgen/formiddag, hvor især dine løg vil være udsatte. Eksperter pointerer at det bedste - og eneste - råd er hvile, gerne i sofaen og allerhelst max 2 m. fra dit fjernsyn, som bør indstilles på Tour de France - gerne en kongeetape fra tidligere. Når sygdommen er på sit højeste - formentligt i løbet af søndag eftermiddag - vil dine fingre (behørigt placeret i løgposen) være fedtede, ømme og ildelugtende, men dette er blot en del af healingen, så hold endelig ud.

mandag den 29. juni 2015

AFSKEDSTUR

Så er det sidste chance, for at tage en grådkvalt afsked med Dolomit drengene, som forventes at trille sydover onsdag, hvorfor der blæses til - påstås det - en forsigtig trilletur

TIRSDAG KL. 18.00

Selv vejret skulle arte sig som det bedste sommer alpevejr, så - vel mødt -

lørdag den 27. juni 2015

LØGENE KLARGØRES

Dolomitterne tårner sig op i det - knap så - fjerne,
og bjergdrengene står skarpere end nogensinde.
Vi andre - fladfolk - ønsker jer alle en fantastisk tur,
og, som det fremgår, er løgforberedelserne allerede
godt igang. Løgposen skal jo være fin og ren, for at klare
så hård en udflugt.

Søndagstrilletur...

Skulle der gemme sig en cykellysten Humleridder derude, der bare sidder og venter på en opfordring til at deltage på en trilletur til Frederikssund i morgen? I så fald er der afgang fra Købmanden kl. 9.00.

Vi ses

Søren

tirsdag den 23. juni 2015

Onsdags tur

Hejsa

Er nogen der er friske på en cykeltur kl. 18 fra købmanden?

Der er nogen der trænger til briller og høreapparat her i klubben....
Her tirsdag ca. kl. 18.30 mødte jeg nogen af jer på Frederiksborgvej ved isboden. Jeg råbte efter jer men I hørte eller så ikke noget... (jeg cyklede modsat jer).

Mvh
Jacob

Sendt med Outlook til Android