tirsdag den 15. maj 2012

Afregningens time, Marielyst.

Først tak for en dejlig  tur sydpå, men da der ikke er noget i verden, der mere er gratis, så bedes alle tur-deltagerne indbetale kr. 300,- til klubkassen. Lørdagsdeltagerne slipper ikke billigere end os andre, da vi ikke fik frokost lørdag og kun rester og vand om aftenen.
Til dem jeg skylder for udlæg:Jeg sætter penge ind idag minus kr. 300,- til jer.
 
Hilsen "Den onde kasserer"

mandag den 14. maj 2012

T TUR

Tak for et farligt fint party hos Poul i lørdags; Jeg mangler stadigt at få bearbejdet de sidste tømmerbasser, og satser på at Voldborgs kumpaner har ret, når de lover tørvejr

TIRSDAG KL 18


hvor jeg agter at trille en tur.

fredag den 11. maj 2012

Week-end vind, vejr, fest og farver

Hej gutter, Skal vi lade vejret og tømmermændene bestemme hvornår der skal køres. Er sikker på at festridderne bliver rigtig kloge i løbet af lørdag aften og uden slinger kan lægge en plan. Er ikke selv på en tur søndag, skal også til Garden party, hvis vejret er nogenlunde triller jeg måske ud lørdag morgen. PS: har et par herreløse (ikke bundløse) 3/4 cykelbukser, som ikke er afhentet efter Marielyst-turen. hilsen ole

torsdag den 10. maj 2012

Sjælsørundt

Hej Gutter
 
Søndag den 10. juni er der Sjælsørundt løbet med start fra Lyngby. Jeg har tænkt mig at deltage på 125 km ruten.
 
Er der nogen der vil med?
 
Hilsen
Jacob
 
 

mandag den 7. maj 2012

T for tøj, T for T-tur og T for tak for sidst

Hej gutter, Tak for turen til Marielyst, vinden var hård, synd for Papabusk at han nu er meldt ind i kategorien "dem som er væltet", heldigvis gik det ikke helt galt, selvom det ikke er sjovt når nogen tilter. Ærgerligt at Fætter stod af i Køge og Papabusk i Langebæk, det må vi kunne gøre bedre, altså hive folket med rundt også selvom de ikke er på den store klinge. Tak til værtsparret, for velkomst med snack/pølser og løbende servicering og ikke mindst oprydning. Tøjet ligger og venter i garagen, kan afhentes efter kl 17 idag. Skal der trilles og jeg mener trilles, en tur i morgen eller skal der restitueres ? hilsen ole ...... og til Madmax, ole begynder med F :-)

onsdag den 2. maj 2012

Marielyst depot i Langebæk

Hej gutter,

Pukki's bror Ole bor i Langebæk, jeg har aftalt at vi er fremme mellem kl 12,30 og 13,00.
Ole indkøber sodavand og Yankee-bar til os.

Så hvis kasseren har lidt cash med i baglommen ? Plus har styr på hvordan vi rammer Hovvejen i Langebæk, din barndomsgade hvor du sikkert også er født og opvokset ligesom sa mange andre steder her i landet :-)

Madvarer og bagage er på plads, plus der er Humle /chips og pølser klar ved ankomsten.
Pastoren og Papabusk skylder vi en øl for deres indsats, men foreløbig tak.

hilsen

Ole

mandag den 30. april 2012

Tirsdag og Marielyst

Hej gutter,

Vi ruller i morgen kl 18.

Måske stiller jeg til start med Nadeem, som vi mødte på Mallorca.

Mht Marielyst, Næstformandens kollega Peter og Mad Max har også meldt sig på banen.
Startantallet er således oppe på 17 mand.


hilsen
Ole

fredag den 27. april 2012

weekend

Hej gutter,

Hvad med en tur, til Ishøj Havn på søndag kl 9,00 ?

hilsen

ole

PS. ´Husk indlægget nedenunder om Marielyst<

onsdag den 25. april 2012

Marielyst udflugten

Hej gutter,



Så tegner der sig et billede af den store udflugt på Storbededag:
Som ved sidste tur - tøj, sovepose etc. skal afleveres på Havfruevej senest mandag den 30. april efter kl. 18,30.
Kan du aflevere tingene før er du velkommen til det, men ring lige i forvejen, for en sikkerheds skyld.
Vi køber ind så der en hapser og humle når vi ankommer, plus der grilles aftensmad i sommerhuset.
Morgenmad er der også sørget for.
Hvorledes lørdagens frokost og aftensmad arrangeres, det finder vi ud af dernede.


Vejret er en faktor med stor indflydelse og er vi ikke enige om, at hvis det regner så kører vi ingen steder ?
Men når det er skrevet, så har jeg smugkigget og de norske meldinger siger følgende:

Køge - sol/skyer - 19 grader
Vordingborg - sol/skyer - 21 grader
Nykøbing F - sol/skyer - 22 grader
................så det gælder bare om at komme sydover :-)


Fredag den 4. maj mødes vi på Havfruevej kl. 9.00 og starter udflugten kl 9,07 - God willing and weather permitting.


Hilsen

Ole



mandag den 23. april 2012

T-tur i morgen

Hej gutter,

Er så tilbage igen, efter en tur med blandet vejr.
Det startede rigtig koldt, for så at blive vådt oveni,
men til sidst blev det rigtigt Mallorca vejr med dejlig sol,
blå himmel og meget varmt.
Cyklen skal jeg samle op i morgen mellem kl 16-18.
Hvis det hele flasker sig så stiller jeg til start kl 18,
er jeg ikke dukket op kl 18,02, så kommer jeg ikke.

Har i Herlev Bladet læst om jeres "massestyrt" -
pas nu på derude, vi skal køre forsigtigt, kigge os for, ikke race overfor rødt
etc etc.
Det handler om at kunne drikke humlen af flasken og ikke med et sugerør
fordi man ikke kan holde om flasken.

På Mallorca havde vi 2 grimme styrt og det giver altså stof til eftertanke.
En fik meget store hudafskrabninger i hovedet, på hals, øre, ryg og brækkede en finger.
Den anden styrtede på den sidste dag i sidste sving før hotellet og fik et brud
på hoften og skal flyves hjem af Falck.

Sidste sæson sluttede vi også med et styrt
i Farum-rundkørslen og det involverede også en "udeforstående", som
ikke gør det bedre.

Vi kan nok ikke undgå uheld, men lad os gøre hvad vi kan for
at minimere dem. Vi skal kunne race afsted og skiltespurte, men det skal gøres
med omtanke.
I takt med at vi blive ældre, så heler vi også langsommere.

Så endnu engang kør forsigtigt og pas på andre og os selv.


hilsen
ole

søndag den 22. april 2012

PÅ FJORDTUR MED RAKETTEN

Hele 12 mand dukkede op til dagens Herlev - Skibby - Herlev, og historien om de 12 små ziklister,som endte med at være 7, blev indledt med 4 -5 punkteringer inden vi nåede Måløv. Vel fremme i Roskilde besluttede Bruder og Søren F at trille øst om fjorden, mens vi andre, opmuntret af Jacobs generøse tilbud om ØL i Frederikssund, kørte til venstre mod Skibby.
Søren S. kørte lidt på efterveerne af sidste weekends skiltespurt, og valgte at vende om i Lindenborg, mens vi andre i adstadigt (eller rettere - under 40) tempo kunne fortsætte til Skibby. Herfra tog fanden ved Raketten, hvorfor Pastoren, Jacob, Poul, Rolf, Morfar og undertegnede, havde pænt stort besvær med bare at holde hjul. Traktor og Achmed havde lugtet lunten, og valgte - klogeligt - at forlade festen i Frederikssund.
Summa sumarum: Raketten tog en monsterføring hele vejen fra Skibby via Fr. sund til Herlev, og Dellen har jo ret. Det føltes faktisk som om "han hele tiden kørte 40".
Tak for turen Jesper. Jeg kan berette fra bagsmækken, at alle var lidt imponerede. Forøvrigt begyndte det at tordne kort efter hjemkomsten, så - set i det lys - herligt at komme tørt og HURTIGT hjem.