torsdag den 22. november 2007

MTB LØRDAG KL. 9,00

Hej Gutter

Fra den vejrmæssige side er lørdag den dag vi skal luftes.
Hvor mange er friske ?
Skal vi slutte i Garagen og udrydde de sidste dåseøl ?

Der er ingen kommentarer til Ähmed's indlæg vedr. betalinger,
er det fordi alle har gjort dagens gode gerning ??

Til dem (Henrikdjernis) som har glemt det, vi mødes på stien
for enden af Køllegårdsvej.

Håber vi ses.

Flemming

tirsdag den 20. november 2007

Betaling.

Hej Alle.

Først tak for en hyggelig aften med sang og musik, specielt tak til
Formanden for endnu engang at turde lægge kælder til, og også en tak
til vores nye huspoet.

Med fare for at ødelægge den gode stemning, skal jeg venligst anmode
alle deltagerne om at indbetale følgende:

kr. 400 pr. snude til konto: reg, nr. 3186 konto nr. 3186332288 med
tydelig angivelse af indbetaler, så jeg kan følge med.

Såfremt der er personer, der mener at de har noget tilgode (her mener
jeg ussel mammon), så giv mig lige besked, hvorfor jeg vil foranledige
en overførsel.

Skulle der blive et par kroner i overskud til slut, så går de
naturligvis til et nyt bedetæppe til undertegnede.


Hilsen Ahmêt

mandag den 19. november 2007

SKAL VI ØVE OS PÅ HUMLE-RIDDERSANGEN

Nedenstående er hugget fra


Henriks sang (den nye officielle klubsang) var helt forrygende, og her er et lille skummelt indblik i afviklingen heraf. Kombinationen af værtshus-belysning - rustne stemmer - dårlig video og total mangel på såvel rytme som kendskab til melodien er slående, og giver et fint indblik i den delikate stemning tidligt på generalforsamlingen; Inden det bli´r for løssluppent.
OBS: Virker nok bedst med en lille skid på.






Indslaget hvor Søren, uden at falde, kaster sig over Formandens nye gave, (fadølsanlægget) og stort set egenhændigt tømmer de første 5 liter øl er ligeledes foreviget, og dukker op til senere brug.






Vi aftalte vist noget med betaling for bal og gave, men jeg beklager at måtte meddele at de nærmere detailjer i denne sammenhæng fortaber sig i tågerne. Mon den nyvalgte kasserer kan briefe os i sagen?

torsdag den 15. november 2007

FÆTTERS BERETNING FRA DET VIRKELIGE ZIKEL-LIV


Den bedste sæson!

Som det sikkert er de fleste læsere af denne blog bekendt, er jeg forholdsvis nært beslægtet af, denne udsøgte flok af zikel-entusiasters formand.

Umiddelbart tror jeg ikke, at det er grunden til, at jeg føler, at jeg så hurtigt og gnidningsfrit, er blevet optaget i flokken.
Jeg siger umiddelbart, da jeg har fundet ud af at der er stor respekt omkring formandens person, og at hans ord på det nærmeste er lov, jeg vil dog på ingen måde benytte mig af vores familie relationer i forbindelse med cyklingen, men det har jeg måske allerede gjort?

Det var nogle udsagn der nok forlanger en begrundelse eller uddybelse:

Slægtsforholdet, ja det er jo ikke uden grund at jeg bliver kaldt fætter, at vi er fætre, er der ingen af os der har haft indflydelse på, men skyldes ene og alene vores forældre, det har vi så affundet os med.

Optagelse i flokken/gruppen, nogle af jer kendte jeg i forvejen, om end det var længe siden og ikke alle kunne jeg genkende med det samme, dette ikke kun pga. den ændrede hårfarve, men i særdeleshed den for mig noget usædvanlige påklædning.
Jeg har dog stadig ikke fundet ud af navne/øgenavne, men kan, når jeg læser på bloggen se, at jeg ikke er den eneste der har det problem.
Dem jeg ikke kendte vil jeg gerne sige at jeg føler mig taget godt imod.

Den første tur jeg kørte var jeg glad for ”kun” foregik med Flemming og Møller.
Jeg havde problemer med mine sko, og de der fiduser der sidder under så man kan sidde fast i pedalerne, så det krævede et par stop for at rette til.
Desuden blæste der en halv pelikan denne dag, så jeg var så godt som færdig allerede inden vi startede.
Da jeg kom ud til Flemming, svedig, forpustet og rød i hovedet grinede han af mig og sagde at jeg godt måtte bruge gearet, hvad er det, meget dårlig instruktion jeg der havde fået af ham der solgte mig cyklen!!! (Flemming)
Glad for at det var de to jeg kørte med, skyldes også, at jeg kunne komme til at ligge rigtigt godt i læ ha’, så jeg kunne komme med hjem igen.

Da jeg endelig tog mod til mig og mødte om en tirsdag, var det med noget gele i benene, spørgsmålene var mange:

Hvem var I?
Hvor skulle vi hen?
Hvor hurtig kørte I?
Og kunne jeg i det hele taget følge med?

Som nævnt tidligere ovenfor kendte jeg nogle, og resten så sådan set meget normale ud, så første punkt var hurtigt overstået, hvor vi skulle hen stod også hurtigt klart, hastigheden fandt jeg ud af da vi lagde fra.
Jeg fandt en plads bag ved, hvorfor mon, og trådte så godt jeg kunne for at følge trop, det gik helt fantastisk, men så kom der en bakke der ude ved Måløv, surt, jeg erfarede dog rimeligt hurtigt at der kom flere af slagsen.

Om der er andre der er startet på samme niveau som mig ved jeg ikke, hvis ikke, kan jeg fortælle at hvis man er ny og falder bagud, er der hele tiden en eller to mand der holder en med selskab, ganske hyggeligt, for dem, hårdt for sådan en som mig, men belønningen kommer lige før cyklen står helt stille i form af en hjælpende hånd i ryggen så det lykkes at komme over toppen uden at skulle gå i det sidste stykke.
Jeg kan lige så godt sige det med det samme, denne hånd har været der mere end en gang, tak for hjælpen hvem af jer det nu har været.

Da der var gået et par gange, kom der et par ”nye”, ingen nævnt ingen glemt, der blev jeg høj, jeg kunne selve komme over bakken, denne dag var det ikke mig der fik en hjælpende hånd, det var en go’ da’!!

Efterfølgende har jeg også været med nogle gange i weekenden, det har været nogle dejlige ture, og hyggeligt bagefter, jeg synes dog at det er lidt surt at komme hjem og se at klokken er sent om eftermiddagen, men én kan jo ikke bruge flere timer på vejene samtidigt med at tiden på Frederiksberg står stille.

Afslutningen på sommeren blev mit første cykelløb, uden en cykelkurv med øl og sådan noget, men et løb på tid!
Bastrup Sø rundt, jeg valgte den korte tur på 86, men inden starten var der morgen samling, med kaffe og brød, rigtigt godt.
Selve løbet gik også godt for mig, fandt nogle at ligge sammen med på den første del af turen, men så skulle jeg tisse, det skulle de ikke.
Det gjorde nu ikke så meget for nu var det hjem af, og vinden kom ikke forfra, så det var bare med at ”komme der ud af”, som Gasolin sang, så hurtigt at jeg missede et skilt eller to, heldigvis var jeg ikke den eneste, så vi vildtfarende slog os sammen og fandt ruten igen.
Dagens første cykel lystpunkt kom da jeg indhentede to af dem der ikke skulle tisse, det andet da jeg kom i mål under 3 timer som var mit mål, men den største sejr for mig var, at jeg kom ind før Jer der var på den lange tur, hvis ikke havde det været flovt.

Den bedste sæson skyldes ikke mindst, at jeg kun har haft 2 punkteringer og 2 sivere, at jeg fandt ud af at skifte gear, har prøvet at stå op og træde, ikke så meget men har prøvet, kørt og drukket samtidigt sidst men ikke mindst at jeg endelig lod mig overtale til at prøve at cykle.

Den Bedste Sæson, er måske lidt tynd da det er min hidtil eneste, men jeg synes nu at det har været den god.

Tak for selskabet og fordi I har ventet på mig.

Hans-Henrik (fætter)

lørdag den 3. november 2007

PAS PÅ SÆBEGLATTEBLADE

Det er ikke værd at køre på våde veje i efteråret, når husejerne eller vinden ikke holder vejen ren for blade. Dette måtte jeg erfarer på egen krop i onsdags, da jeg havde lagt min rute om ad Aldersvilevej i Bagsværd. Med mine sædvanlige 30 plus km/t lå jeg bagved en HT-bus sammen med en anden behjelmet cyklist. Denne mountainbiker lokkede mig ind hans slipstrøm, men også ind imellem et bomb og fortovet. Et såkaldt cykelspor. Det viste sig imidlertid at sporet var fyldt med våde blade og BANG…… Cyklen forsvandt under med dertil følgende rullefald og flænsede fingre. Tre biler stoppede og gav mig applaus for den kunstneriske udførsel. I øvrigt stor tak til min cykelhjelm, der sørgede for at beskytte min ellers velfungerende….øh…. hvad er det nu den hedder..

Rolf

fredag den 2. november 2007

VI TRILLER LØRDAG KL. 9

De friske(Pastoren - Achmed og BB) mødes lørdag kl. 9 for enden af Køllegårdsvej.
De sløve kan så passende bruge tiden på at finde de manglende konsonanter i ovenstående lille tableau. Der vil være fine præmier (årets Kategorina) til generalforsamlingen, såfremt du løser denne gåde.

torsdag den 1. november 2007

WEEK-END PÅ TO HJUL ELLER SOMMERHUS.

Hej gutter

Jeg tager til Marielyst fredag eftermiddag, så
planlægning af week-endens strabadser, overlader jeg til jer ædle riddere.

God tur

hilsen
ole

mandag den 29. oktober 2007

MTB sæsonen skudt i gang

Hej gutter

Ovenpå årets første tur i skoven og de situationer som opstod
undervejs - løbere på stien,- som var ved at komme i klemme,
forældre med børn til andefodring, andre gående og ikke mindst vort møde med "Godsherren".

Var det så ikke værd at, overveje om vi skulle holde os til den officielle MTB-rute,
altså på "AB's baner siden" så har vi da ihvertfald lov til at køre som vi vil og uden dårlig samvittighed og dem som måtte færdes i området skal vise hensyn til os.

Men ellers så var det dejligt at komme i skoven og føret var jo superfint og hold da ferie
- det var lunt.

hilsen
ole

fredag den 26. oktober 2007

LØRDAG MORGEN KL. 9 ER ALT VED DET GAMLE.

Jeg kom helt i tvivl om sommertidens afslutning da jeg modtog Formandens rigtigt informative Jamses Bond mail, og faldt over nedenstående hos DMI


Så skal vi til det igen. Natten mellem lørdag og søndag skal uret stilles én time tilbage fra 03:00 til 02:00.
Natten mellem lørdag og søndag går Danmark, sammen med det meste af Europa, over til normal/vintertid.
Det betyder, at vi skal stille uret en time tilbage. Helt præcist bliver klokken 03:00 søndag nat til klokken 02:00 søndag nat.

onsdag den 24. oktober 2007

PREMIERE PÅ MTB

Hej gutter

Ifølge DMI skal vi køre på lørdag:


Lørdag:
Mest tørt og ret skyet vejr, i de sydlige egne er der dog mulighed for lidt sol. Dagtemp. mellem 10 og 13 grader, og nattemp. mellem 5 og 10 grader. Svag til jævn, senere stedvis frisk sydlig vind.

Skal vi mødes ved stien for enden af Køllegårdsvej kl 9.00.

Husk at checke bremseklodser, spænding af sadel, bremsevædske og muddermaske !!

Vi ses
Ole

tirsdag den 23. oktober 2007

GENERALFORSAMLING


Hej gutter

Der indkaldes til Humleriddernes generalforsamling.

Lørdag den 17. november kl 18,00.

Af hensyn til borddækning, indkøb etc.

Bedes du meddele om du møder op.

hilsen
Flemming