fredag den 25. november 2016
MTB i skoven - søndag
mvh
Henrik Brun-Jensen
Energi-controller
Københavns Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Driftsområde Sundhedsvidenskab, Teknik, vedligehold og projekter
Blegdamsvej 3B,
2200 København N
TEL 35 32 79 00
DIR 35327043
MOB 23680378
FAX 35327049
Lokale Bygning 5, 05-01-05
HERJ@sund.ku.dk
www.sund.ku.dk
Frisk på en MTB tur i skoven - søndag kl. 10.00?
CC Henrik
onsdag den 23. november 2016
LØB 2017
Som aftalt på den nyligt afviklede GF, har turudvalget haft den "lille" udfordring, at strikke vores foretrukne løb for sæsonen 2017 zusammen. Flere af løbene -ikke mindst Hamburg og Bastrup sø - har endnu ikke sat sig fast på en dato, hvilket naturligvis ikke har gjort processen nemmere.
Følgende løb kan anbefales for 2017:
- Grejsdal 14/5 (Dellen er tovholder, og lægger info på bloggen senere). GREJSDAL 2007
- Marielyst 16/6 - 18/6 (Pastoren og Papa Bush er tovholdere). FOTOS 2010 - FOTOS 2012
- Bornholm rundt 11/8 - 13/8 (Her satser vi på Rolf og Håbet som tovholdere).
- Bastrup sø rundt 10/9 (Harder og J. Møller fletter tov) BSR 2009
Marielyst er en dejlig, hyggelig og billig måde, at få en masse kilometer i stængerne på, og Pastoren og Papa Bush stiller velvilligt hus til rådighed. TAK. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, at komme afsted i.f.m. en helligdag, så vi må lige finde ud af hvornår vi kan tage afsted fredag d. 16/6.
Rolf og Søren F. (Håbet) har jo skamrost Bornholm rundt, så håbet her er, at vi kan leje et sommerhus eller lignende hvor vi alle kan humle sammen.
Bastrup Sø Rundt har jo i mange år været Humleriddernes faste afdansningsløb sidst på sæsonen, hvilket vi satser på at genindføre. Ikke mindst uanede mængder af såvel øl, som pølser plejer jo at fremme interessen, hvorfor vi allerede nu er begyndt at brygge.
Udover ovenstående løb ved vi jo allerede nu, at Håbet, Poul og Dellen tager til Dolomitterne d. 2/7, ligesom vi vel efterhånden kan betragte det som givet, at Peter, Raketten og Morfar skal zikle i Hamburg. Vi ville faktisk rigtigt gerne have været til enten Berlin eller Hamburg, men logistik m.m. faldt - som I kan se - anderledes på plads.
Slutteligt arbejder J. Møller fortsat forsigtigt på at låne en lejlighed i Harzen ultimo august eller primo september, hvor vi jo både kan køre på MTB og racer.
J. Møller
lørdag den 19. november 2016
Ny info om Dolomitterne
Så er der pladser med hotel på plads
til sommerens tur til Italien , har fundet en pakke løsning i Sverige , priser er endnu ikke helt på plads
men tænkte om flere vil med sammen med Håbet , Poul og Dellen 🚴♀️🚴
Dellen
Sendt fra min iPhone
fredag den 18. november 2016
Tur til La Marmotte
Hej Drenge
Så blev der trukket lod til Dolomitterne og det blev kun til deltagelse for Håbet .
Så rigtig god tur , desværre fik Poul og jeg en nitte L
Så vi prøver at tage med Fitten til La Marmotte og vil derfor lige høre om
Der var andre af de ærede riddere , som vil med .
Der skulle stadig være ledige pladser .
Ses Dellen
Med venlig hilsen / best regards / viele grüsse
nb service & teknik aps. / Niels Bruun
tlf / phone + 45 29620890
tirsdag den 15. november 2016
fredag den 11. november 2016
Er der én eller flere Humleridderne der er friske på tur i skoven?
Fx søndag kl. 10.00 ved Skovbrynet
Kærlige hilsner CC . . . . . . . hi hi
torsdag den 3. november 2016
onsdag den 2. november 2016
GF 2016 - referat
Humleriddernes generalforsamling 2016 – Beslutningsreferat
Mødet blev afholdt på Elverhøjen Skole, 29. oktober
Til stede: Søren Styrt (Næstformand), Henrik Djernis, Jørgen Morfar, Kim Bruder, Troels, Rolf, Claus, Møller, Hr. Haarder, Dellen, Traktor, Raketten, Henrik CC, Niels Briis, Poul, Strammer-Max og Søren Håbet (ref).
Som opvarmning til generalforsamlingen var en del riddere på spinningcykler på Østerbro. Dellen havde taget et godt initiativ og som en del af Spinning4cancer blev der givet gas i 24 timer i streg. Humleridderne var særdeles aktive og det blev siden hen nævnt som en mulighed at vi som hold booker en cykel til næste år !
Festudvalget havde inviteret til uformel sammenkomst fra kl. 16.00
1. Kl. 17.20 kunne Acmet indlede generalforsamlingen og byde velkommen
2. Rolf vælges uden kampvalg til dirigentrollen
3. Formanden var forhindret til årets GF så Søren Styrt (Næstformand) aflægger, på trods af et noget sporadisk fremmøde i løbet af sæsonen, formandskabets beretning. Enkelte hovedpunkter fremhæves her:
· Ikke meget aktivitet i skoven, men flittigt fremmøde i Fitten
· 20. Marts opstart på landevej, og fine ture rundt om fjorden og til Kronborg. God form efter de indendørs strabadser.
· Mallorca i maj, 10 deltagere på årets træningstur – socialt og sportsligt en fin tur, dog med forslag om at vi næste år ikke skal bo på toppen af en 6 km lang bakke. Smukt, men hårdt når man skal hjem.
· Nogle riddere deltog i Grejsdal – sejt gået i vådt vejr. Alle kom fint rundt.
· Skjoldenæsholm havde deltagelse af flere riddere – Raketten rundt på 145 km. med +40 km/t
· Mange gode pølseparties kunne få alle med rundt og der blev givet ekstra gas når man vidste at grillen var tændt. Claus' arrangement efter en fin Amager Rundt tur, står særligt stærkt i erindringen.
· Jacob blev begavet med et fint sæt tvillinger – alligevel kom han på cyklen i løbet af efteråret. Godt gået.
· Enkelte riddere deltog i Sjælsø Rundt.
· La Marmotte – Peter gennemførte i flot stil.
· Sensommeren bød på flere ture med sporadisk deltagelse, Hamborg, Bornholm Rundt, Båstad, og ikke mindst et af denne verdens hårdeste løb, Oetzahler, hvor vi havde 3 til start.
· Næstformanden havde igen i år valgt at gennemføre en Iron Man – hak ved den, flot resultat. Vi håber ikke han satser på en tredje, men i stedet fokuserer på sine løbende forpligtelser i Humleridder-regi. (Det kunne måske også få ham til at sætte tempoet lidt ned...)
· Næstformanden afrundede sit indlæg med en opfordring til afholdelse af en julefrokost. Han vil gerne selv stå som arrangør og tidspunkt fastlægges på baggrund af en doodle-tur. (Dellen får hjælp af Poul)
4. Kassereren gennemgik ganske overfladisk regnskabet og sluttede med en henstilling om en umiddelbar kapitalindsprøjtning på 500 kr. pr. mand. Panama-affæren har således også sat sit tydelige spor i vores forening, men Achmet havde en god tur.
5. Formanden er stadig Formand, ligesom Næstformanden beholder sin post. Kassereren hedder, på trods af regnskabet, stadig Achmet.
Under dette punkt indsneg sig en drøftelse om kaldenavne. Søren Styrt ville gerne omdøbes, da han mente at en sæson uden styrt, fald eller væltninger kunne retfærdiggøre et mindre ydmygt navn. Ønsket kunne ikke imødekommes i år. Derimod var der umiddelbar tilslutning til at Mad-Max fremover kendes ved Strammer-Max.
Udtrykkene "Måtteøl" og "Hold på dåsen" blev anvendt i under dette punkt, uden dog at referenten kan redegøre nærmere for denne sammenhæng.
6. Cykelløb i DK og udland
Mange løb blev drøftet men intet besluttet. Der er nedsat en styregruppe med henblik på at liste de løb Humleridderne tilstræber at deltage i med fuldt hold (også kaldet A-løbene), samt en listning af de løb, hvor man kan melde sig til efter interesse, tid, ferie og økonomi. Løbskalenderen lægges på bloggen.
Udvalget består af Claus, Troels, Dellen og Møller. Udvalget hører gerne fra interesserede medlemmer, når der skal findes en tovholder til de enkelte løb.
7. Klubtøj
Helt overordnet er der tilfredshed med det nye tøj, dog har der vist sig interesse for jerseys med lange ærmer. Poul har i dialog med Vester udarbejdet et forslag. Der skal bestilles 30 enheder for at gennemføre bestillingen. (Indslaget kan allerede findes på bloggen.)
8. Årets Ridder
Poul valgte, i sin egenskab af regerende Ridder, selv at pege på årets Humleridder. Han valgte at trække pinen ud og gav hver i sær en begrundelse for hvorfor den enkelte ikke fik pokalen i år. Da der kun var en tilbage, Niels Briis, stod det klart at han var kåret til Årets Humleridder 2016. Der var på forhånd sørget for indgravering. Tillykke til Niels – selvom forsamlingen vist ikke helt fik hørt Pouls begrundelse.
9. Musik og sang
Ind i mellem de faglige punkter blev der sunget godt igennem. Djernis og Troubadurix sikrede som altid et højt kunstnerisk niveau.
10. Lotteri
I erkendelse af det noget mistrøstige regnskab og den plagede likviditet, havde Morfar tilrettelagt et lotteri og med Adserballe & Knudsen som hovedsponsor var der lagt op til stor spænding og mange midler til kassen. Hr. Møller og Troubadurix lagde roligt fra land, men tabte ganske hurtigt tålmodigheden. På et tidspunkt fik hele den ene side af bordet sidegevinster og alle ville gerne side ved siden af Raketten ! (Der var mange præmier)
11. Festudvalg 2017
Udvalget næste år består af Troels, Achmet, Bruder og Claus. Et enkelt godt råd til Bruder – mere cognac i suppen!!!
12. Eventuelt
Der var vist ikke noget til eventuelt.
Kl. Ca. 20.30 kunne dirigenten Rolf erklære generalforsamlingen for afsluttet. Rolf havde styret generalforsamlingen med sikker hånd og sørget for en god tone under debatterne - måske et godt trick til andre GF-dirigenter: spil lidt guitar ind i mellem..
Stor tak til festudvalget og alle der i øvrigt bidrog med underholdning, godt humør og mad til denne aften i et hyggeligt og ind i mellem højtråbende selskab.
Generalforsamlingen i 2017 er planlagt til lørdag den 28. oktober 2017.
Pbv. Håbet (ref.)
GF OG SPIN
Såvel dims, som papkasse kan afhentes på Køllegårdsvej, idet ingen umiddelbart kender hertil.
Raketten har taget nedenstående fotos fra festlighederne:
![]() |
Mange har antydet, at dette billede er sløret, hvilket absolut ikke er tilfældet, men derimod på allerfineste vis, illustrerer de herrers - begrænsede - udsyn på gerningstidspunktet. |
![]() |
Ja, du har set rigtigt. Faster har da kørt om kap med Tom K. |
![]() |
Find Faster |